Dansk Mountainbike Orientering meddeler at såvel den regerende kvindelige verdensmester Päivi Tommola som den regerende mandlige verdensmester Jussi Mäkilä ville bruge MTB-O stævnet i St. Dyrehave den 15. november som afslutning på sæsonen 2003.

Dansk Mountainbike Orientering meddeler at såvel den regerende kvindelige verdensmester Päivi Tommola som den regerende mandlige verdensmester Jussi Mäkilä ville bruge MTB-O stævnet i St. Dyrehave den 15. november som afslutning på sæsonen 2003.

Chris Terkelsen og Claus Stallknecht er enige om, at verdensmestrene skal have kamp til stregen, men det bliver svært på trods af en hjemmebanefordel.
- Skal man være med i verdenstoppen, kræver det helt specielle kortlæsningsegenskaber udført på cykel i høj fart, udtaler Claus, - og så betyder det ikke det store, om man kører i St. Dyrehave eller i den finske ødemark.
De finske verdensmestre har da heller ingen planer om at lade sig besejre på dansk grund.

Løbet i St. Dyrehave er samtidigt iagtagelsesløb til det danske MTB-O landshold. Således vil top 5 i herre og dameklassen indgå i bruttotruppen til det danske landshold.

Mere information om MTB-O stævnet i St. Dyrehave finder du på http://www.mtb-o.dk/

Østkredsens karruselliste har gennem længere tid ligget på DOFs hjemmeside. Nu er den flyttet "hjem" til Østkredsen.

For at øge smidigheden og opdateringen har listens koordinator ønsket at have mulighed for selv at opdatere og vedligeholde listen.
Listen har derfor fået ny adresse:
http://www.orientering.dk/farum-ok/dk/karussel/ostliste.htm

Den karruselliste, som ligger hos DOF, er blevet nedlagt og ajourføres ikke. Men der er fortsat en del klubber, der linker til denne liste. De bedes opdatere deres links til den nye, ovennævnte adresse.

Jakob Ødum, nuværende træner for forbundets U-25 gruppe bliver ny landstræner for Dansk Orienterings-Forbund og afløser finske Jari Ikaheimonen, hvis kontrakt udløber den 31.12.03.

Jakob Ødum, nuværende træner for forbundets U-25 gruppe bliver ny landstræner for Dansk Orienterings-Forbund og afløser finske Jari Ikaheimonen, hvis kontrakt udløber den 31.12.03.
Spændingen er således udløst med, hvem der skal stå i spidsen for de bedste orienteringsløbere frem mod EM i 2004 og et VM i 2006 på dansk grund - de to vigtigste opgaver på dansk grund siden VM i 1974.

Jakob Ødum har de sidste 4 år, som en af to landstrænerkandidater, via et DOF/Team Danmark uddannelsesprojekt, været central omkring arbejdet med landsholdet.
Blandt de alternativer, der har været vurderet, har forbundet fundet, at en løsning, der tager udgangspunkt i den kompetence, Jakob Ødum har erhvervet i dette uddannelsesprojekt, samt det opdaterede og tætte kendskab han har til eliteløberne og hele elitearbejdet i DOF, er den løsning, der bedst sikrer de ønsker om kontinuitet forbundet og eliteløberne efterlyser.
Team Danmark, som støtter Dansk Orienterings-Forbund i en Team Danmark godkendt ”elitesatsning”, står 100% bag denne løsning.

DOF tror på, at forbundet med denne løsning på trænersiden vil være optimal rustet til et EM og VM på hjemmebane. De danske orienteringsløbere hørte i slutningen af 90’erne til de bedste i verden. Opgaven for den nye landstræner bliver nu at forberede det danske landshold til igen at opnå medaljeniveau, når der afvikles EM og VM på dansk grund

Jakob Ødum er 35 år gammel. Han har i løbet af sin egen aktivkarriere optrådt på både junior- og senior-landshold, senest i 2001. I perioden 1993-1998 stillede han op for den svenske storklub IFK Göteborg. Siden påbegyndelse af sin trænergerning har han været indvalgt i Team Danmarks Repræsentantskab som repræsentant for DIF-specialforbundendes elitetrænere.

Juniorelitelederne præsenterede på et møde den 10. oktober de nye tanker for samtlige TKC'er. TKC'erne var repræsenteret ved styregruppen, TKC træneren eller anden med direkte tilknytning til centeret.

På et møde 10. oktober præsenterede juniorelitelederne helt nye tanker for for samarbejdet mellem junioreliten og TKC'erne.
TKC'erne var repræsenteret ved styregruppen, TKC træneren eller anden med direkte tilknytning til talentkraftcentrene.

Mødets formål var at se den nye struktur i et kritisk lys, samt bestemme sig for hvilken vej juniorarbejdet skal bevæge sig for de største talenter. En vej der på sigt skal give resultater i verdensklasse.

Selv om det var ganske markante ændringer, der blev præsenteret, var der særdeles stor opbakning til dem fra de fremmødte TKC repræsentanter. Ændringerne træder i kraft allerede pr. 1. november dette år.

Selvom flere fra den nuværende juniorelite rykker op som seniorer fra næste års begyndelse bliver, der ikke taget nye ind nu, så junioreliten består pr. 1. december af:
Herrer:
Christian Christensen, OK Pan Jeppe Borch, Silkeborg OK og Tue Lassen, Faaborg OK

Damer:
Ane Linde, OK Pan, Karina B. Knudsen og
Sarah N. Thomsen, Horsens OK

Men døren til junioreliten "står åben for dem der kan og vil": Der gives 10 wildcards til 80 % af juniorelitens samlinger efter en fordelingsnøgle imellem TKC'erne. Denne fordelingsnøgle afspejler det enkelte TKC's sportslige niveau.
TKC træneren bliver den ansvarlige for udtagelsen, mens juniorlandstræneren formelt godkender.

På mødet blev man enige om en række krav for såvel junioreliten som for wildcard løberne. Ex. skal en junioreliteløbers niveau og satsning være på højde med en top 25 placering til JWOC. Derudover er der nogle træningskrav for såvel en junioreliteløber som for en wildcardløber.

Med denne nye samarbejdsmodel håber man at få spottet samtlige talenter i dansk orientering og øge gennemstrømningen af løbere i junioreliten, således at flere får tilbuddet om træning og vejledning på eliteniveau, og flere får mulighed for at vise deres niveau.

Alle på mødet var enige om, at den nye struktur var et skridt fremad. Et skridt som skal fremtidssikre talentudviklingen og bidrage positivt til den fødekædestruktur, der skal give optimale muligheder for at den enkelte juniorløber kan udvikle sig til højeste eliteniveau.
Med denne nye samarbejdsform ønsker forbundet at give de bedste muligheden for at satse internationalt og give de næstbedste optimale forberedelsesmuligheder for en fremtidig satsning.

Juniorlandstræneren, Mads Ingvardsen, oplyser at mere specifik information er sendt ud til TKC'erne, og at der ultimo november vil komme en beskrivelse af hele " Wild Card" konceptet på Eliteudvalgets hjemmeside, samt en artikel om ændringerne i O-Posten.
Er der for nuværende spørgsmål beder Mads Ingvardsen om, at de rettes til det enkelte TKC eller til juniorlandstræneren.


Med baggrund i korrektionerne i H-20 klassens resultater ved FM sprint er pointtildelingen korrigeret med de korrekte pointtildelinger. Korrektionerne medfører ikke ændringer i slutstillingen.

RSS Nyheder

feed-image RSS

DOF på Facebook

Sponsorer

Trimtex
Løberen
   Silva

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF
OCAD