Skip to main content

KUM: Øst vandt stafetten

| Administrator | Nyheder 2003

Rasmus og Signe Søes fra Østkredsens favorithold lagde hårdt ud ved søndagens KUM-stafet, men Christian Christensen og Ane Linde fra nordkredsen holdt tempo, så kun Sydkredsen var hægtet af efter de to første ture. På tredje tur lagde Andreas Bergmann afs

Rasmus og Signe Søes fra Østkredsens favorithold lagde hårdt ud ved søndagens KUM-stafet, men Christian Christensen og Ane Linde fra nordkredsen holdt tempo, så kun Sydkredsen var hægtet af efter de to første ture. På tredje tur lagde Andreas Bergmann afstand til forfølgerne og Line Søderlund og Anders K. Olesen kunne løbe Østkredsen ind til en sikker stafetsejr.
Nordkredsens bedste hold tabte pusten på næstsidste runde og både Sydkredsens bedste hold med Tue Lassen, Anne Gadsbølle, Emma Klingenborg, Maja Alm og Harald Hermanrud og Østkredsen andethold slap forbi, så bedste nord-hold kom ind på fjerdepladsen.
På den måde satte Østkredsens ungdom sig ret sikkert på resultatet, men som arrangør lykkedes det Århus 1900 med bl.a. base på flyvestation Tirstrup at skabe nogle anderledes rammer om det traditionsrige stævne.

Alle resultaterne findes på http://www.aarhus1900.dk/orientering/kum2003/