Skip to main content

Skal Jacob Grønnegaard sættes på plads

| Administrator | Nyheder 2003

I den kommende weekend afvikles 3. afdeling af Trimtex Cup i forbindelse med SM klassisk i St. Bøgeskov ved Roskilde.

I den kommende weekend afvikles 3. afdeling af Trimtex Cup i forbindelse med SM klassisk i St. Bøgeskov ved Roskilde.
Den sjællandske bøgeskov er jo noget ganske andet end Fanøs hede/klitterræn og ”grønne helvede”.
Her distancerede unge Jacop Grønnegaard sidste weekend de ældre landsholdløbere, så man kan vel formode, at han i den kommende weekend forsøges sat alvorligt på plads.
På startlisten i H 21 finder vi blandt sidste års World Cup løbere følgende: Thomas Jensen og Rune Olsen, Tisvilde Hegn OK, Mikkel Lund, Faaborg OK Troels Nielsen, Horsens OK og Michael Sørensen, OK Øst, Birkerød.
Også i dameklassen stiller sidste weekends mester til start. Yvette Baker var på den lange og krævende distance på Fanø ganske suveræn. Hun får i den sjællandske bøgeskov sikkert en hel anden modstand af landsholdsløberne Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, Helene Hausner og Dorthe Skovlyst, OK Øst.