Skip to main content

Anne Konring helt fremme ved Spring Cup classic

| Administrator | Nyheder 2003

Med en tredjeplads kun et minut efter de schweiziske verdensstjerner fik Anne Konring Olesen den bedst tænkelige sæsonstart på dagens klassiske distance ved Spring Cup. Løbet blev afviklet i St. Dyrehave lige syd for Hillerød i nærmest forårsagtig vejr.

Med en tredjeplads kun et minut efter de schweiziske verdensstjerner fik Anne Konring Olesen den bedst tænkelige sæsonstart på dagens klassiske distance ved Spring Cup. Løbet blev afviklet i St. Dyrehave lige syd for Hillerød i nærmest forårsagtig vejr.
”Jeg har trænet meget interval op mod løbet og det har åbenbart givet mig den hurtighed, der var nødvendig,” forklarede Anne Konring Olesen. ”Jeg har ikke løbet i St. Dyrehave i tre år, men jeg har selvtillid i forhold til terræntypen og turde løbe alt, hvad jeg kunne.”
Klassen blev vundet af favoritten Simone Luder, der løber for den finske klub Turun Suunnistajat, men bor og træner Schweiz. Hun blev fulgt til dørs af klubkammeraten Vroni König-Salmi. Simone luder og Vroni König-Salmi ligger i øjeblikket nummer 1 og 2 på verdensranglisten.
Anne Konring Olesen blev fulgt tæt af de to svenske landsholdsløbere Jenny Johansson og Emma Engstrand.

Med en tid mindre end ti sekunder fra banelæggernes bedste forhåndsgæt leverede Michael Mamleev præcis det løb, der skulle til for at vinde herre elitebanen. Bedste dansker blev Thomas Jensen, der havde et godt løb indtil post 18, hvor han tabte et minut eller to og sluttede på fjerdepladsen. Sidste års vinder, Jamie Stevenson, havde igen i år bedste tid, men blev diskvalificeret med fejlklip.
I den åbne skov med lange, forholdsvis lette stræk blev der løbet meget hurtigt med kilometertider under fem minutter. Der var således kun fem minutter mellem Thomas Jensen på fjerdepladsen og Jacob Grønnegaard på plads nummer 41.

Hos juniorerne blev det andenpladsernes dag. Christian Christensen markerede sig i herre 19-20 elite ved kun at blive slået af den regerende juniorverdensmester fra Schweiz. I herre 17-18 elite trådte Emil Folino Jensen et skridt nærmere juniorlandsholdet, ligeledes kun slået af en schweizisk løber, og endelig løb Ane Linde sig til andenpladsen i dame 17-18 elite.



Resultater
Pallas Klassisk Spring Cup
Lørdag den 29. marts

Herre elite
1: Michael Mamleev, OK Orion, Sverige: 57.5
2: Jonas Pilblad, OK Skogsfalken, Sverige: 59.1
3: Edgares Voveris, SoIK Helles, Sverige: 59:5
4: Thomas Jensen, Pan Kristianstad, Sverige: 60.35
8: Rene Rokkjær, OK Pan, Danmark: 61.41
18: Rune Olsen, Pan Kristianstad, Sverige: 62.55
21: Chris Terkelsen, Farum Tisvilde OK: 63.03
25: Martin Hansen, Göteborg Majorna OK: 63.24
26: Troels Nielsen, Horsens OK: 63.31
35: Morten Fenger-Grøn, OK Pan: 64.45
35: Mikkel Lund, Nydalens Skiklub, Norge: 64.45

Dame elite
1: Simone Luder, Turun Suunnistajat, Finland: 44.2?
2: Vroni König-Salmi, Turun Suunnistajat, Finland: 44.4?
3: Anne Konring Olesen, Spring Cup OK: 45.2?
14: Helene Hausner, Spring Cup OK: 50.1?
21: Charlotte Thrane, Spring Cup OK: 51.4?
40: Yvonne Fjordside, Sävedalens AIK: 53.5?
52: Dorte Dahl, Spring Cup OK: 55.5?
53: Dorthe Skovlyst, Spring Cup OK: 56.0?

Herre 17-18 Elite
1: Andreas Rüedlinger, Swiss O-team: 42.4?
2: Emil F. Nielsen, FIF Hillerød, Danmark: 43.0?
3: Oleg Chepelin, Scotland O-team: 43:2?

Herre 19-20 Elite
1: Daniel Hubmann, Swiss O-team: 48.2?
2: Chr. Christensen, St. Binderup OK: 51.3?
3: Matthias Merz, Swiss O-team: 51.3?

Dame 17-18 Elite
1: Anna Persson, FK Göingarna, Sverige: 38.3?
2: Ane Linde, OK Pan, Danmark: 38.4?
3: Kristina Anerdersson, Jönköpings OK, Sverige: 40.0?

Dame 19-20 Elite
1: Martina Dockalova, Czech national Team: 39.0?
2: Selina Stalder, Swiss O-team: 41.1?
3: Yvonne Häfeli, Swiss O-team: 41.1?