Skip to main content

Danmark ikke arrangør af NOM i 2005

| Administrator | Nyheder 2003

På NORD-mødet i Stockholm i denne weekend kunne Danmark definitivt meddele de andre nordiske forbund, at Danmark ikke kan løse den opgave vi i det nordiske samarbejde ellers stod for tur til at skulle påtage os: at være vært for de åbne nordiske mesterska

På NORD-mødet i Stockholm i denne weekend kunne Danmark definitivt meddele de andre nordiske forbund, at Danmark ikke kan løse den opgave vi i det nordiske samarbejde ellers stod for tur til at skulle påtage os: at være vært for de åbne nordiske mesterskaber i 2005.
En tre trins raket bestående af EM i 2004, NOM i 2005 og VM i 2006 har vist sig at være for meget for dansk orientering.
Meddelelsen blev givet lørdag, men allerede søndag morgen kunne nordmændede meddele, at de ville påtage sig værstskabet.
Øjvind Holt, Norge, havde allerede ideen til den helt store historiske markedsføring, der både kunne sikre kongelig "deltagelse" og TV-opmærksomhed: NOM kunne være med til at markere 100-årsdagen for opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige, der skete den 7. juni 1905.
Det klassiske løb kunne have start og mål på Svinesundbroen med sløjfe i både Sverige og Norge.
Bestemt en spændende ide. Interessant vil det være, hvad nordmændene vender tilbage med af oplæg.
Vores egen formand Ole Husen viste sig i øvrigt at være særdeles godt hjemme i den del af historien. Hans udredning fik fortjente klapsalver.
Når Danmark må sige nej, er det ikke fordi der ikke er gjort et ihærdigt forsøg på at finde arrangører. Forståeligt har sjællænderne nok at gøre med EM og de midtjydske klubber med VM. Sydjyske og nordjyske klubber har seriøst vurderet muligheden for at påtage sig NOM-værtsskabet, men først sydjyderne og senest nordjyderne har måttet sige nej til at kunne påtage sig opgaven.