Skip to main content

OP's sidste optræden i Danmark

| Administrator | Nyheder 2003

I lørdags, den 25.1., afholdt eliteudvalget et trænerseminar for inviterede trænere.

I lørdags, den 25.1., afholdt eliteudvalget et trænerseminar for inviterede trænere.
De to hovedemner var 1) At være coach for en eliteorienteringsløber og 2) Formtopning og formopkøring.
Første hovedemne blev præsenteret af Eino Havas, Finland og andet hovedemne af tidligere landstræner Olli-Pekka Karkkainen (OeePee).
I dag mandag er OP på vej til Sydafrika - på en enkelt billet, som han udtrykte det.
OP har gjort brug af en mulighed i sin kontrakt med Dansk Atletik-Forbund for at stoppe før tid, hvor han er landstræner i mellem/lang.

OP kom til Danmark i 1991 og var succesrig landstræner i DOF i 6 år, skaffede bl.a. dansk orientering 2 VM guldmedaljer - Allans VM-guld i USA i '93 og stafetholdets (Torben Skovlyst, Carsten Jørgensen, Chris Terkelsen, Allan Mogensen) VM-guld i Norge i '97.
Det var derfor en stor glæde, at vi også kunne få lov til at trække på OP's store kompetence som det sidste før en ny tilværelse venter ham i Sydafrika. Vi ønsker ham held og lykke.
Forbindelsen behøver dog ikke at være slut. OP arrangerer gerne træningslejre fra sit nye domicil, 230 km øst før Johannesburg. Almindelige turister vil også kunne søge råd hos OP, hvis man f.eks planlægger en tur til Kruger Nationalpark.