Lørdag den 5. marts 2005 er der repræsentantskabsmøde i DOF. Der synes længe til, men pas på fristerne...

HB skal på sit møde i morgen i Nyborg tage alvorligt fat på fremtiden.
Budget 2005 og udviklingsruppens anbefalinger er de tunge punkter, men også køreplanen for den demokratiske proces frem til repræsentantskabsmødet 2005, skal sættes på plads.
Det er vigtigt at alle kender rammerne for denne proces og at der er 100% åbenhed om de ting, der skal tages stilling til.
Derfor vil HB umiddelbart efter mødet imorgen offentligøre sine beslutninger, dels på hjemmesiden og dels i orienteringsløb.dk, der kommer på gaden her op til jul.

Frister
Selve indkaldelsen til repræsentantskabsmødet skal senest udsendes den 11. februar 2005. Sammen med denne kommer det sædvanlige mødehæfte med beretninger, regnskaber etc.

En vigtig frist er fristen for at få et punkt på dagsordenen under "indkomne forslag" i lovens § 8.10. Denne frist udløber allerede
søndag den 2. januar 2005

Det vil efter lørdagens HB-møde være klart i hvilket omfang HB stiller forslag under dette punkt bl.a vedrørende udviklingsgruppens anbefalinger.
Det er her du skal være opmærksom, hvis du har et punkter, der falder helt udenfor reformpakken.
Er der derimod tale om et ændringsforslag kan dette i princippet stilles lige indtil debatten om punktet slutter med afstemning på repræsentantskabsmødet.
Af hensyn til debatten og åbenheden vil det være godt, hvis også ændringsforslag stilles så tidligt som muligt. Det gør det muligt at få dem med i mødehæftet og har den fordel at flere forslag måske kan skæres til eller koges sammen.

Lad os få et godt møde, der flytter os.

Læs lovenes §§ om repræsentantskabsmødet via link herunder.

http://www.schm.dk/vedtag/love.html

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF