Skip to main content

Sprint nu godkendt som DIF Mesterskab

| Administrator | Nyheder 2004

Når Sprint til næste år, den 2. april, igen skal afvikles bliver det for de to seniorklasser som et officielt DIF Mesterskab

Efter at Sprint i Esbjerg var afviklet var et af kravene for at få det godkendt som et officielt DIF-Mesterskab opfyldt, "at det har været afviklet som et forbundsmesterskab minimum tre gange".
Ansøgningen blev afsendt den 4. november og i dag har forbundet modtaget svaret fra DIF:
"Danmarks Idræts-Forbund godkender orienteringsløb i Sprint som Danmarks Idræts-Forbunds danmarksmesterskab med afvikling som sådant første gang april 2005".

I øvrigt lægges til grund for godkendelsen:
Mesterskabet er afviklet første gang 2002 som forbundsmesterskab med et stabilt deltagerantal for begge køn.
Mesterskabet har siden 2001 været afviklet som Verdensmesterskab og siden 2002 som Europamesterskab.
Det er en ny disciplin i international orientering.