Skip to main content

VM i MTB-O 2004: mellemdistancen

| Administrator | Nyheder 2004

Rune Olsen kæmpede bravt trods en punktering kort før mål.

Telefonrapport fra Australien:

Efter sin flotte indsats på den lange distance, skulle Rune Olsen fredag ud på mellemdistancen. Rune mente selv at han ved et optimalt løb kunne blande sig i top 10. Han startede en smule defensivt og fik derefter et godt flow i orienteringen.

Desværre satte en punktering små 1000 meter fra mål Rune ud af spillet. Han brugte godt 6 minutter på at skifte slange - og det er for meget hvis man skal blande sig i top 10. Rune mente efterfølgende selv at det havde været hurtigere at løbe i mål fremfor at skifte slange.

Rune måtte derfor tage til takke med en plads som nr. 53.

Spanske Ampa Gill der er bosiddende i Danmark fik en flot 19. plads hos kvinderne - så selv om hun ved VM stiller op for Spanien, kan vi i Dansk Mountainbike Orientering godt tillade os at være lidt stolte på hendes vegne.

Da resultaterne endnu ikke er offentliggjort her kl. 10.10 fredag formiddag - må der henvises til arrangørernes hjemmeside for en fuldstændig opdatering. Forventes opdateret ca. kl. 15.00 dansk tid.

http://www.2004worldmtbo.org