Skip to main content

VM i laserdoom

| Administrator | Nyheder 2004

I dag er der hviledag før VM i morgen starter med de første finaler.

I dag er der hviledag før VM i morgen starter med de første finaler.
En vigtig øvelse i en lang VM uge med mange konkurrencer og højt koncentrations- og spændingsniveau består i at få god restitution mellem konkurrencerne. Det gælder både fysisk og mental restitution.
Den mentale afspændingsøvelse i dag er en moderne version af den gammelkendte leg, ”røvere og soldater” eller ”cowboy og indianer”. I dag kan det være det versionen hedder, ”ledere mod løbere” eller det kunne hedde ”VM i laserdoom, alle mod alle”. Hver deltager bliver udstyret med et laservåben og så kan kampen ellers begynde. Sjovt bliver det garanteret og afstressende.
Her i formiddag er der almindelig træning – sprintfolkene er ude at foretage en sidste afpudsning før morgendagens sprintkonkurrencer og de der på torsdag skal løbe finale i lang er en tur i skoven.
I morgen skal dette VM’s første medaljer uddeles. Det sker i sprint disciplinen. Første start hos damerne er kl. 9.31 og første start hos herrerne er kl. 10.21
Danmark er på damesiden repræsenteret ved Helene Hausner og Yvonne Fjordside og herresiden ved Mikkel Lund, Nikolai Nielsen og Christian Nielsen.
Christian Nielsen, der i går kort før mål faldt og fik en kæp op i lysken har det i dag bedre. Det gør stadig ondt, men Christian var her til morgen fortrøstningsfuld
Damernes finale starter kl. 15.16 og herrernes kl. 17.45

http://www.woc2004.com/sv/