Skip to main content

Vi venter i spænding….

| Administrator | Nyheder 2004

WOC2004 er på trapperne. Det bliver spændende på mere end en måde.

Selvfølgelig skal vi følge vores eliteløbere i den tætte fight i de svenske skove. Det bliver svært og følge op på sommerens stafetsølv på "hjemmebane", og forventningerne er da også meldt ud på et realistisk niveau.
Det bredde O-danmark vil følge Jer tæt her på hjemmesiden, og vi ser frem til indlæg og billeder fra KK og Kell, der er de udsendte på opgaven.

Spændende er WOC2004 også af en anden grund.
Arrangørerne af WOC2006 har valgt massivt at være til stede ved stævnet for at suge erfaringer og indtryk til sig.
WOC2006-stævneleder, Flemming Nørgaard siger til hjemmesiden:
"Vi har valgt at sende knap 20 observatører af sted, for at samle viden og ideer til vores stævne om to år. Udover EOC2004 er WOC2004 et vigtig pejlemærke i vores forberedelser." og fortsætter:
"Jeg er selvfølgelig spændt på resultaterne, men fokus for vores besøg ligger længere fremme. Svenskerne har været uhyre professionelle i deres oplæg - så spændende bliver det om det holder hele vejen - så deres vision om at lave det bedste WOC til dato holder. - Vi har nemlig den samme vision - så der bliver nok en del at leve op til."

Læs hvorfor Eliten er vigtig for Bredden i Udviklingsgruppens debatoplæg her.