Skip to main content

Systematisk evaluering af DM

| Administrator | Nyheder 2004

Der er nu kommet gang i en systematisk evaluering af DM stævnerne. Første stævne, der blev udsat for bedømmerpanelet var DM Kort.

Kent Lodberg, OK Pan, har samlet et team, der forsøger at give en systematisk bedømmelse af DM-løb.

I forbindelse med DM Kort blev den første evalueringsrapport udarbejdet og sendt til stævnelederen. Målet er at stævnelederen kan modtage en velkvalificeret bedømmelse kort efter stævnets afvikling, så man stadig har det i frisk erindring.
Senere bliver evalueringen offentliggjort på DOFs hjemmeside - se under "Evaluering" i menuen til venstre.

For at få en så ens vurdering af de enkelte elementer på tværs af stævnerne og en mulighed for sammenligning består evalueringen primært af et pointskema - men selvfølgelig med mulighed for at give kommentarer.

De procentantal, der er angivet er i forhold til det maximalt opnåelige for den enkelte funktion. 0 betyder helt utilfreds, 100 betyder helt tilfreds.

De røde linier betyder, at funktionen ikke kan bedømmes, men af hensyn til sammenligning med de andre DM'er er der indført maximumpoints for elementet.

For DM Kort gælder det væske og alt vedr. mellemsvære baner, som ikke fandtes ved stævnet.

Vægtning af de enkelte funktioner (højst opnåelige pointtal): start 10 points, væske 4 points, mål/stævneplads 8 points, resultatformidling 12
points, løbskort 18 points, baner 30 points, toiletter 3 points, skriftligt materiale 4 points, afmærkninger i skoven 7 points og valgfrit tillæg/fratræk - +/- 4 points.

http://www.dk.orienteering.org/loeb/evaluering.cgi