Skip to main content

Euromeeting-udtagelse.

| Administrator | Nyheder 2004

De netop overståede VM-testløb dannede også grundlag for første runde af udtagelsen af løbere til B-landskampen, Euromeeting, som afvikles ved Balatonsøen i Ungarn i dagene 15.-17. oktober.

De netop overståede VM-testløb dannede også grundlag for første runde af udtagelsen af løbere til B-landskampen, Euromeeting, som afvikles ved Balatonsøen i Ungarn i dagene 15.-17. oktober.
Holdstørrelsen er i udgangspunkt sat til at skulle omfatte (maksimalt) 6 herre-løbere og 3 dame-løbere. Deltagelsen i B-landskampene, Euromeeting og Nordic Meeting, har til bl.a. til formål at give yngre seniorer en mulighed for at få landsholdserfaring i internationalt selskab.

Den nyligt tiltrådte U25-træner, Jens Hansen, har sammen med landstræner Jakob Ødum og dametræner Bjarne Hoffmann vurderet testløbsresultaterne, og er nået frem til, at kun 3 løbere leverede en indsats som berettiger til udtagelse nu.

Følgende løbere er udtaget:
Nicolai Nielsen (VM-1.-reserve), Ålborg OK
Rasmus Søes, Farum OK
Christian Hansen, Farum OK

Ved udtagelsen har trænerteamet hæftet sig ved at mange af testløbsdeltagerne ikke formåede at levere et acceptabelt resultat ved alle 3 testløb.
Anden runde af udtagelsen vil finde sted d. 27 september. Ved den lejlighed vil løberne blive vurderet på resultaterne fra efterårets DM’er.