Skip to main content

Ændring af starttider til morgendagens VM-testløb i Mellem

| Administrator | Nyheder 2004

På Köping-Kolva OKs hjemmeside ligger nu sidste instruktion og startlister for både de svenske og danske testløb. Første start for både de danske herrer og damer er rykket med 40 minutter.

Det starttidspunkt DOF i første omgang havde fået opgivet af de svenske arrangører, og som vore startlister er udarbejdet efter, er rykket med 40 minutter, så i stedet for som annonceret på eliteudvalgets hjemmeside, at herrerne skulle starte kl. 15.30 og damerne 15.31 er starttiderne nu henholdsvis 16.10 og 16.11.
Når starttiden er rykket er det for at give plads til åbenbart flere svenske løbere end på forhånd forventet.
Som det også fremgår af startlisten er startintervallet på den danske startliste, der lige nu ligger på Köping-Kolva OKs hjemmeside, også ændret fra 3 til 2 minutter.
Igen af hensyn til det store antal løbere er det nødvendigt for herrerne, men Jakob Ødum er i dag blevet lovet, at den danske damestartliste vil blive ændret til, som oprindelig aftalt, at have 3 minutters startinterval, men fortsat med første start kl. 16.11.

http://www.koping.net/kkok/