Skip to main content

Helene Hausner og Rene Rokkjær kom bedst fra start ved EM

| Administrator | Nyheder 2004

Festen er startet - EM er begyndt. Flere gode danske resultater i åbningskonkurrencen - kvalifikation lang, men også et par fæle skuffelser.

Helene Hausner og Anne Konring Olesen hos damerne og Rene Rokkjær og Carsten Jørgensen hos herrerne kom placeringsmæssigt bedst fra start ved at blive henholdsvis 6, 8, 5 og 7 i deres kvalifikationsheat og dermed sikrede de sig overbevisende kvalifikationer og fordelagtige starttider i finalen på fredag i Klinteskoven på Møn i den kommende uge.
Mikkel Lund, Troels Nielsen og Dorte Dahl sikrede sig også kvalifikation med heatplaceringer som 13, 16 og 17.
Ud af 11 startende i kvalifikationsløbet er førstedagsresultatet altså, at 7 går videre (3 damer af 5 og 4 herrer af 6).
Skuffende er det specielt at Yvonne Fjordside og Allan Mogensen ikke lykkedes at kvalificere sig. Specielt for Allan, der med en 18. plads lige bestemt er 14 sekunder efter den 17. plads, der ville have bragt ham i finalen.
Allan er meget nøgtern om sin manglende kvalifikation, "det var ikke godt nok".
Specielt på langstrækket fra 8 til 9 og det efterfølgende korte stræk til post 10 tabte Allan tid ved usikkerhed og manglende flyd.
Yvonne er lidt mere "overbevisende" bagefter, men er naturligvis ligeså skuffet som Allan. Med en 22. plads er hun 1.22 fra en kvalifikationsplads.
Yvonne følte banen igennem helt, at det fysiske overskud manglede.
Det held i marginalerne Allan manglede havde til gengæld Dorte Dahl, idet hun lige bestemt kom med på det sidste mandat i damernes heat A.
Nikolai Nielsen, debutanten, fik lov at starte først ud og havde problemer med sin første post - i øvrigt samme post, som også voldte Dorte Dahl problemer. Nikolai udtrykte efter løbet, at han ellers herefter oplevede at farten og orienteringen var ok. Men han kom altså ind på en 26. plads, knap 6 minutter efter den forjættende 17. plads. At Signe Søes ikke gik videre var helt efter planen, da hun ikke er tænkt at skulle løbe langdistance, men alene deltog i kvalifikationen for at hente sig vigtig information til morgendagens kvalifikation på kortdistance. Hun løb banen, men hoppede over post 1.
Fuldstændige resultatlister kan ses på EM-hjemmesiden

http://www.eoc2004.dk/eoc_results/eoc2004_long_qualification.html