Skip to main content

Brand i reservatet

| Administrator | Nyheder 2004

DM-lang og Nordic Meeting terræn hærget af voldsom brand

Det er slemt – men det kunne være meget værre!
Må Thomas Skouenborg, Holstebro konstatere efter både fredag, lørdag og søndag at have været på Sdr. Vosborg Hede, hvor der fredag udbrød en voldsom hedebrand – formentlig på grund af et henkastet cigaretskod.
Han var der fredag mens branden endnu var i gang og pressemeldingerne lød. Lørdag mens det endnu ulmede – og søndag for at besigtige skaderne. Et to km langt og ca. 500 meter bredt stykke af det tidligere urfuglereservat - i nordsiden - er totalt udbrændt. Svarende til næsten en trediedel af reservatet.
- På vindervejvalget fra DM-lang i det nye nr. af orienteringsløb.dk, kan jeg se, at Mikkel Lund næsten løber i brandlinien, fortæller Thomas.
Thomas var naturligvis især bekymret for landskampen Nordic Meeting den første weekend i juli, hvor han er banelægger. Branden betyder at tre poster må flyttes og banerne bliver en anelse kortere.
- Men det kunne have været meget værre. Branden var uhyggelig tæt på plantagen. Og så kunne det være gået helt galt, siger Thomas. Landskampen er mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland og foregår 2., 3. og 4. juli..