Skip to main content

Konfirmation gav bagslag

| Administrator | Nyheder 2004

Overraskende placering til ned- og oprykkerne i Nordkredsens 3. divisions-cup i Skive Plantage.

Orienteringsløb er en familiesport. Ikke mindst i Store Binderup, hvor Mogensen og Korsbæk er nogle af de store O-familier. Det gav stort mandefald ved søndagens 3. divisions cupløb i Skive Plantage, hvor klubben kun kunne mønstre 7 personer. Derfor måtte St. Binderup lide den tort at tabe samtlige matcher, selv om klubben sidste sæson var med i 2. division.
Til gengæld scorede oprykkerne fra Nordvest OK max-point.
- Vores rekrutteringsprojekt har for alvor givet pote – men vi gjorde også meget ud af stille et godt hold på alle baner, forklarer cup-indpisker Hermann P. Jensen.
Længe lignede det dødt løb mellem Holstebro og Randers OK om 2. pladsen, men Holstebro OK trak det længste strå.
Summa summarum: Ok Nordvest 6 matchpoint, Holstebro OK 4, Randers OK 2, St. Binderup OK 0.