Skip to main content

To konkrete DIF-kendelser af generel DOF-interesse

| Administrator | Nyheder 2004

DIF's appeludvalg har afgjort de to DM-klagesager. Det er ikke resultatet men præmisserne, der tiltrækker opmærksomheden.

De konkrete afgørelser
Nogle vil måske hæfte sig mest ved, at det ikke lykkedes for appellanten at få medhold. Farum OK ønskede med appelsagerne at få omstødt de to afgørelser, der i første instans var truffet af juryen ved DM-stafet og DM-klassisk sidste år. Begge afgørelser blev stadfæstet i DOF's Ordens- og Amatørudvalg og nu senest i DIF's appeludvalg.
For de parter der har været i direkte kontakt med disse sager er resultatet selvfølgelig vigtigt, men for alle os andre er det vigtige om sagerne siger noget generelt om de problemstillinger, som de rejser. Og det gør de - i høj grad!

Generelle betydning
I begge sager har DIF's appeludvalg brugt kræfter på at skrive nogle overordnende retspolitiske synspunkter ind i præmisserne. Det er dem vi skal tage ved lære af.
I sag nr. 21/2003 vedrørende startret til DM-klassisk 2003 står der følgende:

"Udgangspunktet er, at deltagelse på nationale hold og i nationale mesterskaber kræver en vis tilknytning til den nationale lokalitet.
Der er med den stigende mobilitet i det meste af verden blevet stadigt vanskeligere at fastsætte kriterier som er tilstrækkeligt præcise og samtidigt opleves som rimelige i de konkrete situationer.
Appeludvalget finder, at det under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke har grundlag for at tilsidesætte det af Dansk Orienterings Forbunds amatør- og ordensudvalg udøvede skøn og stadfæster derfor afgørelsen.
Appeludvalget henstiller til Dansk orienterings Forbund at overveje en præcisering af reglementets bestemmelse § 11.1.3"


Hvilket naturligvis kun kan læses som en direkte opfordring til DOF om at lav nogle mere tidssvarende regler, der er mere præcise i forhold til den internationale samfund vi er en del af idag.
Men DIF går langt videre - Dette er ikke bare et spørgsmål om at præcisere nogle regler, men også om hvordan man bedømmer et af juryen udøvet skøn. Det forekommer, når beviser skal bedømmes eller hvis reglerne skal udfyldes eller fortolkes, fordi ordlyden ikke er 100 % dækkende.
Her giver DIF's appeludvalg klar opbakning til de dommere og jurymedlemmer, der frivilligt og ulønnet bruger tid og kræfter på at træffe afgørelser, ofte under vanskelige forhold i et kold og regnvådt telt på stævnepladsen.
Indgår der i disse afgørelser et skøn fra Juryens side, vil DIF's appeludvalg være yderst tilbageholdende med at underkende en sådan afgørelse.
Samme tankegang kommer endnu klarere frem i den anden sag nr. 22/2003, der vedrører en løberes diskvalifikation på grund af en ulovlig passage af hegn.
Her hedder det:

"De sager, der indbringes for appeludvalget, kan stort set inddeles i 2 grupper. Sager, hvor en idrætsudøver er idømt en sanktion - typisk en tidsbegrænset karantæne / udelukkelse - og sager der angår afgørelser, som direkte influerer på resultatet af en konkret kamp/konkurrence og som derfor også ofte har nogle mere vidtgående placeringsmæssige konsekvenser.
Andelen af sager, der angår sager af den sidstnævnte gruppe afgørelser, som direkte influerer på resultatet af en kamp / konkurrence synes stigende. Appeludvalget finder derfor anledning til at anføre nogle bemærkninger af mere generel karakter.
Appeludvalgets praksis - når udvalget skal tage stilling til en sag, hvor en dommer / Jury i medfør af de for en kamp / konkurrence / turnering gældende regler har truffet en afgørelse om diskvalifikation eller andet - er baseret på den erkendelse, at der skal træffes utallige afgørelser, at mange skal træffes hurtigt, at der typisk indgår skøn og, at nogle afgørelser allerede derfor er tvivlsomme - og enkelte eventuelt direkte forkerte. Det må idrætten i vidt omfang leve med. Appeludvalget er tilbageholdende, når det drejer sig om - ofte lang tid efter kampen / konkurrencen - at tilsidesætte afgørelser, der er afgørende for kampen / konkurrencen selv hvis Appeludvalget konkret måtte være tillagt hjemmel hertil.
Når sagen angår en idømt karantæne og dermed mere fundamentalt en idrætsudøvers retssikkerhed, anlægger appeludvalget ikke den samme forsigtighed.……."


Efter disse bemærkninger stadfæster DIF's appeludvalg Juryens afgørelse, idet man anerkender juryens ret og pligt til at skønne i denne sag, og ikke ser noget grundlag for at underkende det skøn.

Oversat til dansk siger DIF
Indgår der i overdommerens eller juryens afgørelse et konkret skøn, herunder et skøn over de fremlagte beviser eller et skøn i forbindelse med fortolkning eller udfyldning af skrevne regler, kan du som løber eller klubleder godt sparer på kræfterne i idrættens retslokaler, og bruge dem bedre i skoven eller klubhuset.

Kendelserne kan du læse i fuld ordlyd under Love, regler og vedtagelser her.