Skip to main content

Efter lørdag kommer søndag - efter klassisk kommer stafet

| Administrator | Nyheder 2004

På søndag gælder det Spring Cup Stafetten og her vil verdens bedste klubhold være til start fra kl. 09.00. Hvem der i den sidste ende trækker det længste strå i skoven vil være afgjort 3½ time senere.

På søndag er verdens bedste klubhold repræsenteret i Spring Cup Stafetten. Der vil være godt 160 4-mands hold i herreklassen og små 120 3-mands hold i dameklassen. Spring Cup arrangørerne forventer en tæt og spændende stafet i den sydlige del af Gribskov ved Nødebo.
En række danske løbere deltager i stafetten på udenlandske klubhold, men det skal blive spændende at følge de danske storhold. På herresiden drejer det sig om Farum-Tisvilde OK, der i sidste års stafet blev nr. 7 og OK Pan – Aarhus, der blev nummer 3. Hos damerne vil Farum/Tisvilde også forventes at være i top sammen med Spring Cup OK.

Tidsplan for herrerne:
Første start: \t\tkl. 09.00
Første skift (ca.):\tkl. 09.55
Andet skift (ca.): \tkl. 10.51
Tredje skift (ca.): \tkl. 11.23
Målgang (ca.): \tkl. 12.33

Tidsplan for damerne:
Første start: \t\tkl. 09.40
Første skift (ca.): \tkl. 10.25
Andet skift (ca.): \tkl. 11.09
Målgang (ca.): \tkl. 12.03