Skip to main content

Repræsentantskabsmødet 2004

| Administrator | Nyheder 2004

Det officeielle referat fra årets repræsentantskabsmøde er nu godkendt af dirigenten og lagt på nettet.

Det blev på flere måder et skelsættende repræsentantskabsmøde.

Den proces man påbegyndte år tilbage med omlægning af DOF's økonomi er nu på plads. Det er ikke længere kortsalget, der sikrer fællesskabet indtægter til at løse de bundne og tilvalget opgaver, men klubkontingenter og løbsafgifter.

Det er en lidt ærligere måde at se tingen på. Fællesskabets værdi bliver herved mere synlig. Vil vi betale, for det vi får? - vil vi have det vi betaler for? - er spørgsmålet.

Ingen kan på nuværende tidspunkt sige om, den økonomiske reform beløbsmæssigt er helt på plads, men værktøjet er skabt og skal over årene tilpasses den virkelighed vi møder i skoven, på stævnepladsen og i klublokalerne.

Lørdagens oplæg om "MTB-orientering - en IOF aktivitet på vej i Danmark?" ved en energisk Jens Hansen, fra Farum OK, og "Adventureracing - multisport …eller multi-orientering?" ved en ung og målrettet, Søren Strunge, Søllerød OK, gav os et frisk pust.

Vi fik her et godt fingerpeg om hvad der dur for de unge, som vi gerne bejler til. Det er jo de unge der skal blive bærende i dansk orientering længere fremme. - Spørgsmålet er her, om vi tør satse og udvide butikken?

Find de spændende indlæg under den nye underside orienteringsløb.dk her.

Netop lørdagens bredde og fremadrettede debat kan vise sig at være det vigtigste punkt på dette års repræsentantskabsmøde, når støvet omkring kort og penge har lagt sig…

Søndag vedtog vi at lade HB skabe en udviklingsgruppe, der skal samle op på lørdagens Cafe debat. Den skal kikke dybt i vores måde at gøre tingene på og pege på mulige nye løsninger, så stagnation kan vendes til fremgang.

Læs om grundlaget for udviklingsgruppens arbejde på undersiden orienteringsløb.dk her.

Referatet ligger nu under dokumentbasen og kan hentes via orienteringsløb.dk her.