Skip to main content

Landsholdet på træningslejr i Granada, Spanien, 14. til 21. marts 2004

| Administrator | Nyheder 2004

Søndag tager landsholdet på en uges træningsophold i Spanien

Efter en lang vinters hårdt træningsslid kan landsholdsløberne nu se frem til en inspirerende træningslejr i den spanske forårsvarme. Lejren vil tage sit udgangspunkt i Santa Fe som ligger ca. 10 km vest for Granada ved foden af Sierra Nevada.

Landstræneren Jakob Ødum har planlagt gennemført en robust mængdetræningsuge (15-25 timer, alt efter løbernes temperament og træningsstatus). Træningen vil bestå af morgenjog/gymnastik, o-træning, langturs-cruise, mountainbikekørsel, (evt. løb i vand), styrketræning og strækøvelser, fordelt på 2-3 daglige træningspas.

Indenfor rimelige kørselsafstande (max 60 min) findes et fornuftigt udvalg af orienteringsterræner og langturs-områder.

Ved siden af den fysiske/tekniske træning vil der være et par teori-emner på programmet samt nogle rekreative udflugter i omegnen.

Deltagere:
Damer:
Anne K. Olesen, FIF Hillerød, Helene Hausner, OK Øst Birkerød, Signe Søes, Farum OK

Herrer:
Troels Nielsen, Horsens OK, Jacob Grønnegård, Farum OK, René Rokkjær og Morten Fenger Grøn, OK Pan, Christian Nielsen, Faaborg OK og, Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK.

Ledere:
Helge Lang Pedersen, eliteudvalgsformand, Michael Rømer, fysioterapeut og Jakob Ødum, landstræner.

http://www.sun-o.com/mapas/gra/thumb/maps.phtml