Skip to main content

Markant kortskifte

| Administrator | Nyheder 2004

Kortudvalget tog i dag afsked med to markante skikkelser indenfor kortverden, og tog imod nye men velfunderede kræfter. Læs…

Den mest markant skikkelse indenfor skabelsen og udvikling af de særlige Orienteringskort, Flemming Nørgaard har besluttet at stoppe i kortudvalget efter 36 år i udvalget.

Ikke for at gå på pension eller efterløn, men for 100% at bruge sine kræfter på WOC2006, der skal blive de hidtil bedste mesterskaber afviklet i IOF-regi.

Der kan fortælles mange sjove historier om O-kort, som især ”kortfolket” er gode til at fortælle. Der var ingen undtagelse herfra på kortudvalgets møde på Silistria i dag.

Trods en dagsorden med mange tunge punkter op til det kommende repræsentantskabsmøde, var der også tid til et par afskedsord til Flemming Nørgaard og Steen Frandsen.

Steen Frandsen, - der gennem de seneste 12 år har styret kortadministrationen for KU og samtidig rentegnet et mindre hav af flotte kort, - fik af formanden for kortudvalget Michael Dickenson tildelt beskrivelsen: – ”Hvis ikke du er den bedste korttegner, så i hvert fald den flittigste”.

Det var i øvrigt bemærkelsesværdigt at Flemming i sin lille tale kom ind på problemerne med at tegne det første danske O-kort over Hald Ege.

Faktisk var HB meget imod at det projekt de unge brødre Nørgaard fra Viborg, kom med. Det ville helt ødelægge DOF’s økonomi..... For det første var de nye kort ikke til at styre, og for det andet ville DOF tabe penge, fordi man allerede dengang tjente pænt på at lave ”særtryk” af de gamle GI-kort. Første udsnit af kort i 1.40.000 trykt i to farver senere omsat til 1.25.000 trykt i tre farver..

HB nægtede således, de unge lømler at betale for trykningen af Hald-kortet og forhinderede dermed dem i at få udgivet på sædvanlig vis. Heldigvis ville en fremsynet O-løbere med hjertet og pungen det rette gerne betale for den dyre trykning. Senere indså HB at de tog fejl og betalte derefter kortet, hvorved det kortsystem vi har kendt endtil idag var født

Dengang blev det bedste kort vinderen. Sådan skal det være nu og derfor skal vi have fri adgang til korttegning.

”Jeg er personligt meget glad for det nye kortreglement, der ligger fra KU og HB. Det indeholder den adskillelse af kortene og DOF’s økonomi, jeg de sidste 10 år har været talsmand for. Først nu har den tekniske udvikling gjort det indlysende for alle, at den særlige opdeling af kortene i klub-kort og DOF-kort skulle ophører så udgivelsen af alle kort blev samlet i klubberne.

For mig har det været vigtigst, at få lysten til at tegne kort styrket, hvilket bedst gøres i klubregi, hvor de fleste gerne ligger deres kræfter.

Jeg ser ikke den fri korttegning som noget problem. Skulle der være enkelte skovområder der tegnes to gange er det selvfølgelig lidt spild men. jeg tror klubberne vil finde sammen om fornuftige aftaler, som hidtil omkring klubkort, og skulle der ske overlap vil det sikkert kun blive i hjørner af et kort, hvor man har brug for sit eget kort i et nærområde eller fordi kortet ikke bliver ordentlig vedligeholdt, slutter Flemming Nørgaard, til hjemmesidens udsendte.

Herfra et beskedent - tak, Steen og Flemming, vi ses i skoven

Ny i kortudvalget er Flemming Hjort, OK Hvalsø. Flemming er uddanne kartograf og ansat i Kort- & Matrikelstyrelsen. Han har løbet O-løb siden 1975 og er netop udpeget til at være DOF’s repræsentant i IOF’s kortkomite, hvilket gør hans medlemskab af KU helt naturligt.