Skip to main content

Ja, hvad ellers....

| Administrator | Nyheder 2004

Når postbudet kommer forbi en af de næste dage er der en lille overraskelse på vej. Læs

Med årsskiftet og med redaktørskiftet får O-posten et noget andet udseende, og et nyt navn.

Det er redaktionen, der er kommet med forslaget om først ny trykketeknik og layout og senest nyt navn til HB, som har sagt ja. Udover over at give en stor besparelse, opnår vi bedre plads til det redaktionelle stof, fortæller Lars Vendelbjerg til Hjemmesiden.

Men døm selv - ikke den første dag, men over det kommende år. En mindre ændring er det nye navn til : orienteringsløb.dk.

Ja, Hvad, ellers ? Spørger Lars i sin lille leder på side to og fortsætter:

Tankegangen er helt enkel – ”O-posten” er et lidt naivt og indforstået navn. Med det nye navn vil vi gerne understrege sammenhængen med forbundets nye kommunikations form - Internettet.

Forbundet har med virkning fra 1. februar 2004 erhvervet retten til adressen - www.orienteringsløb.dk på nettet, så der kan komme sammenhæng også den vej.

Det er planen at det nye organ for o-sporten i fremtiden skal hænge tæt sammen med nyhedsformidlingen og de faste informationssider på DOF's hjemmeside, slutter Lars Vendelbjerg, på vej ud til flyveren, der bringer ham i flyverskjul i Australien, når www.orienteringsløb.dk udkommer.

Lars er hjemme igen til repræsentantskabsmødet, og håber på god respons, så den nye ramme for forbundets officielle organ udnyttes bedst muligt.