Skip to main content

Danmark slutter firer sammenlagt i World Cup stafetten

| Administrator | Nyheder 2005

God indsats af de tre danske herrer i dette års sidste World Cup konkurrence, stafetten. Holdet blev nummer fem, og det betyder, at Danmark slutter på en sammenlagt fjerdeplads i årets World Cup.

God indsats af de tre danske herrer i dette års sidste World Cup konkurrence, stafetten. Holdet blev nummer fem, og det betyder, at Danmark slutter på en sammenlagt fjerdeplads i årets World Cup.
Det danske hold havde Mikkel Lund på første tur. Han løste opgaven perfekt, var med teten ind og kunne sende Troels Nielsen ud på anden tur, 17 sekunder efter førende Italien og kun 2 sekunder efter Tjekkiet. Herefter var der et lille hul ned til en gruppe bestående af Schweiz 2, Norge og Frankrig på godt 20 sekunder.
På anden turen løb de to schweiziske hold stærkt. Schweiz 2 med Matthias Müller fik skabt et hul på to minutter til en gruppe bestående af Schweiz 1, Tjekkiet og Danmark, men Troels Nielsen kunne sende Chris Terkelsen ud kun 14 sekunder efter Schweiz 1 og Tjekkiet. Der var lagt op til medaljekamp.
Der var store gaflingsforskelle på sidste tur og da Chris Terkelsen efter et godt løb ikke havde set hverken Norge, Frankrig eller Schweiz 1 i skoven, troede han, at det var andenpladsen han kæmpede om, da han i en spurt holdt Tjekkiet bag sig.
”En lidt underlig fornemmelse at komme ind efter et godt løb og tro man er med i medaljekampen, og så finde ud af, at medaljetagerne står og venter på en”, var Chris Terkelsens kommentar efter løbet.
I den samlede World Cup stafet konkurrence var det dog væsentligt, at Danmark kunne holde de nærmeste konkurrenter bag sig, Finland, Sverige og Tjekket, hvilket betyder at Danmark i den samlede stilling slutter på en fornem fjerdeplads. Ialt deltog 29 hold.

Resultater:
1. Schweiz 2, 2.08.10
2. Frankrig, 2.10.05
3. Schweiz 1, 2.10.20
4. Norge, 2.11.46
5. Danmark, 2.13.19
(Mikkel Lund, Troels Nielsen, Chris Terkelsen)
17. DENMARK 2, 2.37.13
Christian, Henrik Jørgensen, Signe Søes

Selvom Danmark kun var repræsenteret ved fem herrer stillede Danmark alligevel også med et andethold, idet Signe Søes løb tredjetur på Danmark 2. Holdet gjorde det godt og specielt løb Signe Søes flot i herreselskabet, så det lykkedes både at holde det tyske første hold og det østrigske hold bag sig.

Slutstilling i World Cup Stafet, Herrer
1.\tFrankrig 54 point
2.\tNorge 52 point
3.\tSchweiz 48 point
4.\tDanmark 37 point
5.\tTjekkiet 35 point
6.\tFinland 33 point
7.\tSverige 31 point

Resultater Stafet, damer
1. Schweiz 1 1.53.38
2. Norge 1.57.44
3. Finland 1.59.26
4. Sverige 1 2.01.34
5. Schweiz 22.04.05

Slutstilling i World Cup Stafet, Damer
1. Schweiz, 57 point
2. Finland, 48 point
3. Norge, 44 point
4. Sverige, 44 point
5. Tjekkiet, 36 point
Danmark var ikke med i finalerunden, men slutter med 15 point


http://www.wcup2005final.info/LWPicse.htm