Skip to main content

Chris Terkelsen nummer fire ved World Cup i Italien

| Administrator | Nyheder 2005

På en orienteringsmæssig meget teknisk krævende bane blev Chris Terkelsen nr. 4 i World Cup finalen på mellemdistance. Flotte placeringer til Signe Søes, der blev nr. 19 og Christian Nielsen, der blev nr. 21.

Det var en særdeles tilfreds Chris Terkelsen, der i telefonen kunne berette om sit løb. ”Før løbet var jeg været meget usikker på min form. Jeg har ikke løbet konkurrence siden VM stafetten for halvanden måned siden, hvor jeg forstuvede min fod. Selvom jeg har gennemført alternativ træning er det ikke det samme som normal løbetræning, og jeg kunne i dag godt mærke, at jeg manglede det sidste, men omvendt er det dejligt at få bekræftet, at den alternative træning ikke har været helt i ’skoven’” - Chris Terkelsen fortsatte, ”på den baggrund er jeg meget tilfreds med mit løb i dag, og positivt at foden har holdt. Det er gået utroligt meget frem de seneste dage og en stram optapening har gjort det sidste”.

Med dagens resultat er dette års World Cup disciplinkonkurrence på Mellemdistance slut. Samlet vinder blev den tredobbelte franske verdensmester Thierry Gueorgiou, Frankrig – dagens tre’er, men VM Sølvvinder Chris Terkelsen slutter på en fornem andenplads, foran finske Jarkko Huovila.

Signe Søes fik sin første internationale top 20 placering som senior. Hun havde haft nogle små ’kroge’ på banen, men ellers meget tilfreds, det samme var tilfældet med Christian Nielsen.
Troels Nielsen og Henrik Jørgensen havde begge haft problemer og havde ikke fået det til at køre teknisk.


Resultater
Damer, 4.7 km, 19 poster
1. Vroni KOENIG-SALMI, Schweiz 34.55
2. Simone NIGGLI-LUDER, Schweiz 35.27
3. Marianne ANDERSEN, Norge 36.04
4. Lena ELIASSON, Sverige 36.23
5. Annika BILLSTAM, Sverige 37.32
19. Signe SØES 42.18

Herrer, 5.6 km, 21 poster
1. Michael MAMLEEV, Rusland 35.04
2. Mats HALDIN, Finland 36.14
3. Thierry GUEORGIOU FRANCE, Frankrig 36.20
4. Chris TERKELSEN 36.36
5. Jarkko HUOVILA, Finland 36.38
21. Christian NIELSEN 40.46
39. Troels NIELSEN 45.15
44. Henrik JØRGENSEN 46.43

I morgen løbes der kvalifikation i Subiaco til onsdagens sprintfinale i Cervara de Roma. Semifinalen foregår som finalen i en middelaldrelig bykerne.

http://www.wcup2005final.info/LWPicse.htm