FIF Hillerød vinder af DM for klubhold

Årets sidste DM, DM for klubhold fandt sted i det militære øvelsesområde i Finderup, Viborg OK var arrangør for et stævne, som talte til de hurtige ben. Opgøret var mellem de tre vindere i henholdsvis Syd-, Nord- og Østkredsen: Kolding OK, Silkeborg OK og FIF Hillerød.

Kolding OK var både nyoprykker og vinder i Sydkredsens første division. Koldings hold på 63 var det mindste af de tre hold. Kolding OK var da også helt klart favorit til bronzemedaljen, som de også fik med sig hjem. Ikke desto mindre lykkedes det Kolding OK at vinde to af de unge klasser i begge matcher. Det var banerne 6 og 7A. Så det ser ud til at Kolding OK mobiliserer nede fra, så klubben vil nok være at finde i divisionsfinalen igen i de kommende år.

Silkeborg OK forsvarede sit mesterskab fra sidste år, og stillede til det formål et hold på 86, det største af de tre hold. Længe så det ud til at Silkeborg OK kunne beholde klubpokalen, men de sidste FIF-løbere var effektive og satte sig på et par vigtige førstepladser. Bane 2B skulle vise sig at være Silkeborgs ackilleshæl, hvor klubben tabte med cifrene17 – 7 til FIF Hillerød. Fra Silkeborg OK mener man dog, at det var marginalerne, som afgjorde matchen, så man satser på revanche til næste år.

FIF Hillerød topper medaljestatistikken over den mest vindende klub ved DMer i 2005 og gør næsten rent bord ved Midgårdsormen. Hvis ellers klubmedlemmerne vil tage turen til Jylland for løbe divisionsfinale, så kan det godt lade sig gøre også at erobre den sidste skalp i rækken af flotte sejre til klubben. FIF Hillerøds hold var på 79. Klubben havde klassevindere i 9 ud af 11 mulige – således var marginalerne i flere omgange på FIFernes side.
Carsten Dahl, formand for FIF Hillerød afslørede, at strategien havde været den enkle at få så mange som muligt med. Og så kunne de endda have været mange flere endnu. Da klubben sidst vandt for tre år siden talte holdet 136 løbere.

Tillykke til FIF Hillerød med DM for klubhold.

Matchresultat:
Match 1: FIF Hillerød - Kolding Ok 109,0 - 70,0
Match 2: FIF Hillerød - Silkeborg Ok 94,0 - 88,0
Match 3: Kolding Ok - Silkeborg Ok 72,0 -108,0

Inga Jager, Nordkredsredaktør og formand for Silkeborg OK




DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt