Skip to main content

Danmark genindtog Skåne...

| Administrator | Nyheder 2005

Efter en spændende stafet, hvor de danske hold hele tiden var dominerende, vandt førsteholdet en imponerende sejr.

Lars Lindstrøm rapporterer fra Baltic Cup i Hässleholm:
"Efter en spændende stafet, hvor de danske hold hele tiden var dominerende, vandt førsteholdet en imponerende sejr. Ca. halvvejs inde på andenturen gik Danmark i front, og herfra var det hele tiden med Danmark først. Holdet der
bestod af Maja Alm, Christian Bobach, Signe Klinting, Søren Bobach, Line
Søderlund og Tue Lassen, bevarede overblikket og førte Danmark ind til sejr med en imponerende margin på ca. 7 min. ned til nummer to.
Men det var ikke kun vinderholdet, der imponerede. Generelt var det en rigtig
god dansk dag, med mange flotte præstationer af de unge løbere. Specielt imponerede pigerne, på trods af det faktum, at Danmark i år stiller med et meget ungt hold, der ikke består af nogen piger over 18 år. De mange unge piger formåede at løfte opgaven flot.

I morgen er det klassisk der gælder, og vi glæder os allerede. I dag blev
Skåne næsten dansk igen, måske vi vinder Skåne endegyldigt tilbage i morgen!"

Resultat
1. Danmark 1\t163.07
2. Litauen 1\t170.02
3. Letland 1\t175.44
6. Danmark 2\t181.14
7. Danmark 3\t183.47
9. Danmark 4\t189.05

http://web.telia.com/~u44106354/bc2005/