Skip to main content

Mere metal fordelt

| Administrator | Nyheder 2005

DM-Lang er vel overstået....men...

DM-Lang er vel overstået.
Desværre opstod der en fejl i forbindelse med uddeling af medaljer i klasserne D17-18 og D19-20, som nu bliver rettet.

Bendt Frandsen fra stævneledelsen fortæller til hjemmeside:
”I D19-20 var der kun 2 deltagere. Dem valgte vi i stævneledelsen at slå sammen med D19-20 på samme bane. Fejlen opstod da vi behandlede løberne på denne bane som en klasse. Vi var af den opfattelse, at der derfor kun skulle uddeles medaljer til de 3 første løbere på banen.
I følge reglementet er det ikke korrekt. Der er to klasser og der skal uddeles medaljer i både D 17-18 og D19-20, selvom de har løbet samme bane.
Vi beklager meget fejlen, men kan så glæde flere løbere med at de nu får en medalje. Det reviderede resultat er nu blevet lagt i på løbets hjemmeside på Nettet,”
slutter Bendt Frandsen.

Den rigtige medaljefordeling ser sådan ud:

D17-18
Guld: Line Søderlund, Farum OK (som ellers flot gav sølv i klassen: D19-20)
Sølv: Ida Marie Heerfordt, Farum OK
Bronze: Mette Hjerrild, OK Pan Århus

D19-20
Guld: Ane Linde, OK Pan Århus
Sølv: Sofie Sørensen, OK Roskilde

Læs hele resultatlisten på løbets hjemmeside via link herunder

http://www.orientering.dk/farum-ok/dk/arrang/dmlang2005/index.htm