Middelmådig dansk dag paa langdistancen

Middelmådig dansk dag paa langdistancen

I dag sluttede MTB-O-VM med den lange distance.

Bedste dansker blev igen Søren Strunge paa en 23. plads umiddelbart foran Lasse Pedersen. Begge var udmærket tilfreds med indsatsen, men måtte sande, at alt skal klappe, hvis en placering i top 10 skal nås.

Derudover skal der høstes noget mere erfaring. Både orienteringsteknisk, cykelteknisk og fysisk er danskerne godt med, men når det drejer sig om at kombinere disse tre egenskaber, så har vi ikke øvelse nok.

Claus Stallknecht maatte derudover sande, at han ikke havde benene til at være med fremme. Det blev til en placering som nr. 41 for ham.

Sidste dansker, Torbjørn Gasbjerg, kørte yderst fornuftigt og var rigtigt godt tilfreds. Hvis det da ikke lige var den lille detalje, at han glemte at stemple væskeposten. Dermed blev han diskvalificeret fra en placering som nr. 19.

Ovenpå de dumme fejl han lavede paa stafetten i går, maa man sige, at Torbjørn i særdeleshed har høstet erfaringer under dette VM.

Klassen blev vundet af Ruslan Gritslan, Rusland, som dermed vandt begge de individuelle konkurrencer til dette VM.

Resultater kan ses paa http://www.orienteering.sk/mtbo2005/

Jan Eg Pedersen

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF