En meget glad Lars Lindstrøm, juniorlandstræner, var meget tilfreds med de danske juniorers indsats i JVM's sidste konkurrence. Drengene blev nr. 5 og pigerne nr. 14

Alt gik efter planen. Drengene (Danmark 1) viste at de havde mod til at følge den plan, der var aftalt, og som vi har trænet i gennem hele foråret. Det blev til en flot femte plads mindre end to minuttter efter en medaljeplacering'- beretter en tydelig imponeret landstræner Lars Lindstrøm direkte fra stævnepladsen.
- 'Pigerne gjorde det også flot og sluttede på en godkendt 14. plads. Maja Alm på første turen kom lidt skidt fra start - bommede lidt og kom ind som nr. 22, men Line Søderlund løb godt og kunne sende Ane Linde ud som nr. 15, og hun sluttede så med at tage endnu en placering' - sluttede Lars Lindstrøm.

Begge danske førstetursløbere hos drengene gjorde det flot. Christian Bobach (2. holdet) kom ind som ni'er og Emil Folino (1.holdet) som 11'er, kun fire minutter efter førende. Men specielt Rasmus Djurhuus på andenturen imponerede: Han løb førsteholdet op, så Tue kunne sendes i skoven som tre'er kun tre sekunder efter Tjekkiet på andenpladsen.
Tue leverede som de andre en fornem indsats, men kræfterne slap lidt op til sidst, men takket være et formidablet entusiastisk publikum kunne han kæmpe sig de sidste meter op ad bakken til den flotte femteplads, to sekunder foran Sverige 2.

Vi skal helt tilbage til 1996, før vi finder et tilsvarende godt resultat. Det var ved JVM i Rumænien. Da blev Danmark også nr. fem. Dengang med Mads Ingvardsen, Jepser Damgaard og Christian Nielsen på holdet. Det var året efter, at de danske juniordrenge på hjemmebane i Velling-Snabegaard vandt guld.

Resultater

Herrer
1. Norge 2:30:32
2. Tjekkiet: 2:33:38
3. Sverige: 2:36:50
4. Schweiz: 2:37:58
5. Danmark I: 2:38:43
(Emil Folino Nielsen, Rasmus Djurhuus, Tue Lassen)
19. Danmark II: 2:49:08
(Christian Bobach, Phillip G. Lund, Jeppe Borch)

Damer
1. Norge: 2:13:46
2. Sverige: 2:18:12
3. Finland 2:22:21
14. Danmark I: 2:42:15
(Maja Alm, Line Søderlund, Ane Linde)
23. Danmark II: 3:14:53
(Signe Klinting, Ida Heerfordt, Camilla Bergmann)

http://www.asti-ticino.ch/jwoc2005/results/live_staff.php?race=relay&m_type=real#

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter
MacUrth

Organisationer og partnere

Nordea-fonden
International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
Naturens Dag
DIF
Aktiv året rundt