Skip to main content

B.T. SportsCamp – også med orienteringsløb

| Administrator | Nyheder 2005

Onsdag aften var der orienteringsløb på programmet for deltagerne i B.T. SportsCamp.

”De tre S’er, sommer, sport og sjov, går op i en højere enhed på B.T. SportsCamp i Farum.
SportsCamp ApS, Farum Kommune og Danmarks Sportsavis, B.T., følger sidste års superhit op med tre forrygende og hæsblæsende uger.
Tre uger fra søndag 26. juni til lørdag 16. juli (uge 26, 27 og 28) med alt, hvad hjertet kan begære for sportsinteresserede drenge og piger i alderen fra elleve til 15 år.
Tre glade uger med masser af sport, action og kammeratskab i et spændende og trygt miljø på Danmarks bedste og mest moderne idrætsanlæg.”
Sådan skrives i invitationen til B.T. SportsCamp, og dette har ca. 600 børn tilmeldt sig. På SportsCampen kan børnene vælge sig ind på 6 forskellige linier som f.eks. fodbold, håndbold og svømning mm. Udover linierne er der to sportsaftener, hvor der er mulighed for at prøve andre idrætsgrene, herunder orienteringsløb. Det første orienteringsløb blev afviklet i den 29. juni Farum Lillevang, med Farum Orienteringsklub som arrangør.

Ca. 100 børn havde valgt orienteringsløb. De ankom med bus, hvorefter Bendt Frandsen bød velkommen til en tur rundt i skoven. Nogle var tændte og havde fart på – andre nød det gode sommervejr.

Marlene og Mathilde fra Odense mente at det var hårdt. - Det bedste var nu løbet – mente Marlene. – Jeg har overhovedet ingen stedsans. Det var godt at vi havde kortet med – sagde Mathilde.

Lederne roste arrangementet – Det var meget velorganiseret. Det er godt at vi kan slappe lidt af en gang i mellem og ikke hele tiden være ’på’.

De to næste onsdage er der løb igen.

http://www.btsportscamp.dk/?ID=317