Skip to main content

Referat fra HB-møde 5/2005 på nettet

| Administrator | Nyheder 2005

Mødet havde 3 hovedpunkter, der kræver stor opmærksomhed, når vi ser fremad.

Arbejdet i HB har de senere år ændret sig fra sagsbehandling og administration til visioner og politik.
I efteråret og frem til repræsentantskabsmødet 2005 førte det til kritik af manglende åbenheden og manglende kommunikation med klubber og kredse.

Den fejltagelse vil man ikke begå igen.

Derfor lægges der vægt på et grundigt forarbejde og fremlæggelse til høring og debat før nødvendige store beslutninger.

Eliten efter 2006
Det første hovedpunkt var Elitearbejdet efter 2006. Det er nu tid til at tage de fremadrettede beslutninger, så eliteudvalget får det klareste mandat, når de i begyndelsen af 2006 skal forhandle samarbejdet med Team Danmark i de kommende 0-4 år.
Eliteudvalget oplæg er nu præsenteret for klubberne på de netop afviklede klubledermøder i de tre kredse og fremlagt i HB.
Det er nu klubbernes tur til at melde ind og spørge ud, hvorefter hovedbestyrelsen, skal træffe den endelige beslutning sidst på året.

Læs eliteudvalgets oplæg under "Love, regler og vedtagelser"

Budget 2006 - Balance, skatte- og ansættelsesstop
På samme måde behandlede HB en køreplan for budget 2006. Budgettet er et HB-ansvar og et vigtigt styringsinstrument i det daglige arbejde.
Overordnet besluttede HB at budget 2006 skal være en øsning på alle vigtige områder.
Resultatet skal udvise balance, der skal ikke ske udvidelser i ansættelserne og der skal ikke ske ændringer i afgifter og kontingenter.

Ny forenklet struktur
Også dette var et hovedpunkt. Synspunkterne er mange og kan næppe 100 % forenes. Men der spores stadig vilje til at finde en ny måde at arbejde sammen på, så kræfterne bruges bedst muligt.
Det er fortsat målet at gøre tingene mere enkelt under skyldigt hensyn til den nødvendige tryghed.
For struktur er ikke bare opgavefordeling, men også følelser, tillid, politik, socialt samvær, personlig selvopfattelse og engagement.
Derfor ønsker HB at arbejdet i projektgruppen fortsætter med stor omhyggelighed og åbenhed, så den tilstrækkelig opbakning til de ny nødvendige lovændringer kan findes.
Der arbejdes stadig hen imod en vedtagelse af den ny struktur på repræsentantskabsmødet 2006, efter et grundigt forarbejde, præsentation og klubhøring, samt tid til debat på klubledermøderne.

Læs referatet i dokumentsamlingen eller via link herunder.

http://www.dk.orienteering.org/dok/frame.cgi?dir=ref%2Fhb&file=ref/hb/2005_5_HB-referat.htm