Skip to main content

Banelægnings-konkurrencen 2005

| Administrator | Nyheder 2005

Så blev vinderen i banelægningskonkurrencen fundet. Det blev i år en fra Sydkredsen.

Det blev i år en banelægger fra Sydkredsen, der blev vinder. De to foregående år har det været fra Nord- og Østkredsen at vinderne har skullet findes, så det giver en meget flot fordeling.

Og vinderen blev: Nils-Jørn Fogh, OK Syd, med 304,33 point - blot et par mulehår foran en anden sydkredsdeltager, Bjarne Hoffmann, Kolding OK, med 300,85 point.

På grund af meget stof til O-posten i juninummeret, og lidt sent med resultatet, så kommer indlæg med vinderbane først i augustnummeret.

Der har været mulighed for deltagerne at reagere på dommerfejl og flere har benyttet sig deraf. Dejligt positivt, når deltagerne reagerer på fejl. Det er ensbetydende med interesse for sagen.

Hele resultatlisten kan ses via linket nedenfor.

På dommerkomiteens vegne,
Kent Lodberg, Kenneth Skaug, Frank Johansen og Kai Ø. Laursen.

http://www.dk.orienteering.org/diverse/banelaegningskonk2005-resultat.htm