Skip to main content

Barsk affære at komme i World Cup sprint-finalen

| Administrator | Nyheder 2005

I aften løbes kvalifikation til tirsdagens finale i sprint ved World Cup. Der løbes i tre heat og kun de ni bedste fra hver heat går videre.

Der bliver ikke tid til nølen ved posterne i aftenens kvalifikation til tirsdagens sprint finale ved årets World Cup i Guildford ved London.
Normalt går 15 løbere videre til A-finalen fra hver af de tre indledene heat. For at skærpe konkurrencen er kravet strammet til at kun de ni bedste fra hver heat går videre. Det lægger et ekstra pres på løberne, men den danske lejr ser optimistisk på mulighederne for god repræsentation i finalerne. Som landstræneren udtrykker det - 'vi har mange løbere som er internationalt stærke på netop denne distance, bl.a specialisterne Claus Bloch, OK Pan og Mikkel Lund, Fåborg OK og ikke at forglemme den rutinerede Chris Terkelsen, Farum OK og den danske mester Rene Rokkjær, OK Pan. På damesiden har Anne Konring Olesen, FIF Hillerød også vist, at hun behersker denne disciplin til international klasse'.

Første start går kl kl 17.30 for damerne og 17.55 for herrerne lokal tid.
Vindertiden for begge klasser forventes at blive 13 minutter.
Løbet afvikles omkring Surrey Universitet og Guildford Katedralen.

http://www.wcup2005.org.uk/page.aspx?id=13995