Spændingen om hvem der skulle være Preben Kragelunds afløser er nu udløst.Team Danmark har udsendt følgende pressemeddelse.

En énstemmig bestyrelse har besluttet at ansætte Søren Riiskjær som ny direktør for Team Danmark.

Søren Riiskjær kommer fra en stilling som kontorchef i Kulturministeriet,
hvor han bl.a. har haft ansvaret for ministeriets idrætspolitiske strategier og initiativer. Han har et meget stort kendskab til idrætten i Danmark og til hele det idrætspolitiske spil, og han har været dybt involveret i Team Danmarks udvikling som rådgiver for skiftende ministre.

"Med Søren Riiskjær får Team Danmark en direktør, der kan styrke Team Danmarks position som en selvstændig institution, der har det overordnede ansvar for eliteidrættens udvikling," siger Team Danmarks formand Carl Holst og tilføjer:
"Han har en enestående erfaring i dansk – og international - idrætspolitik, og han kan samle kræfterne om en fælles udvikling af dansk eliteidræt med Team Danmark som det naturlige lokomotiv. Søren brænder for eliteidrætten, og jeg er overbevist om, at vi nu får skabt nogle dynamiske udviklingslinier og visioner for dansk eliteidræt, så vi kan leve op til lovens intentioner og til målet om bedre resultater," slutter Carl Holst.

Søren Riiskjær er 51 år. Han har en fortid som forsker i de politiske og økonomiske sider af idrætten. Men siden 1997 har han været ansat i
Kulturministeriet – og fra 2001 som kontorchef for Kontoret for Idræt og Almen Kulturpolitik. Han var ekstern sekretær for det udvalg, der i
begyndelsen af 1980’erne udarbejdede den betænkning, der førte til oprettelsen af Team Danmark, og han har haft en tæt kontakt til udviklingen af Team Danmark og dansk eliteidræt i det hele taget.

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF