Skip to main content

Øst leder efter formand

| Administrator | Nyheder 2005

27 klubber repræsenteret på årsmødet i Roskilde.

Det lykkedes ikke de 27 klubber, der var til stede på Østkredsens årlige repræsentantskabsmøde onsdag aften i Roskilde, at finde en formand for Østkredsen. Erik Øhlenschlæger, formand gennem de seneste tre år, havde på forhånd meddelt, at han ville trække sig utide, og da der ikke blev fundet en afløser, står kredsen nu uden formand. Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde er berammet til den 5. marts – i timen umiddelbart før DOF’s repræsentantskab samme dag.
Lars Jensen (OK Øst) blev genvalgt som næstformand og Ib Glud Konradsen (Søllerød OK) som kasserer. Eva Müllertz stoppede som sekretær efter 25 år – og blev afløst af Birger Hoff (Akademisk Skytteforening).
Der var genvalg på de fire faste udvalgsposter: Claus Mikkelsen (kort); Jan Hausner (skov); Torkil Hansen (ungdom) og Rolf Lund (voksen).

Morten Jensen
Lokalredaktør