Skip to main content

Hold fast

| Administrator | Nyheder 2006

Den 1. december hvert år skriver DIF os i mandtal...

Danmark Idræts-Forbund, har netop udsendt vejledning og koder til alle 88 danske idrætsklubber, der har orientering på programmet, og som er anerkendt som medlemmer af både DIF og DOF.

Det er en broget flok, fra de ”rene” orienteringsklubber, over afdelinger i flerstregende idrætsforening til militære foreninger knyttet til de forskellige forlægninger.

Det er især de sidste vi har mistet nogle af de senere år. Det skyldes først fremmest nedlæggelse og sammenlægning af tjenestesteder.

Antallet af medlemmer er heldigvis for opadgående. Vi måler nu hver måned i O-service, der jo er den officielle database. Signalet har været klart nok, selvom stigningen er fladet lidt ud.

Vi har fået opmærksomhed i 2006, men det der tæller er ikke avis- og TV- omtale, men det at klubben beslutter sig for at vi skal være flere. Det er ikke nok, at finde et par stykker, der skal tage af de nye. En medlemskampagne skal være HELE klubbens projekt.

Og det glade budskab er at det aldrig er for sent at tage fat. Fik I ikke gjort nok ved det i efteråret er det nu I skal til at planlægge, de ti gange træning for begyndere, der skal ligge i april, maj og juni. Brug blot den samme skov, mød de nye det samme sted og på det samme tidspunkt hver uge.

Gør det enkelt og sjovt –

Tilbage til medlemsopgørelsen. Gør os den tjeneste at få tallene indtastede med det samme. Der er intet at frygte, opgørelsen bruges alene af DIF i deres system. Forbundets opkrævninger af klubkontingent sker ikke ud fra disse tal, men ud fra de tal vi kan måle i O-service den 1. april hver år.

Og til sidst – Lad nu være med at smide folk ud af medlemslisten eller indberette dem som passive, hvis der faktisk er håb om at få dem i gang igen. 2007 er vores hold fast år, så begynd med at holde fast i dem vi kender… Især børnene er gode at holde fast i – De tæller faktisk som 4 dobbelt i medlemstallet, når DIF udregner vores tilskud efter fordelingsnøglen.

Læs mere om, hvornår man er aktiv eller passiv via link.

http://www.do-f.dk/forbund/dok/regel/2004_aktiv.pdf