Skip to main content

Træneruddannelserne godt i gang

| Administrator | Nyheder 2006

Denne vinters Træner I og Træner II uddannelser startede fredag på Himmelbjerg Egnens Natur- og Idrætsefterskole (HNIE)

Regn og slud kunne ikke tage humøret fra de 27 fremmødte kursister som fredag eftermiddag efter lidt aftensmad i skolens kantine startede på denne vinters træneruddannelser.
Efter en kort fælles velkomst og præsentation deltes kursisterne i to grupper, da Klubinstruktør-uddannelsen (Træner I) med 19 deltagere og Klubtræner-uddannelsen (Træner II) med 9 deltagere kører parallelt.
Ud over de ”stordriftsfordele”, der kan være ved at afvikle de to uddannelser sideløbende, giver det mulighed for netværksdannelser på tværs af de to grupper, men det giver også mulighed for at have aktiviteter på tværs, som fredag aften, hvor alle var i hallen til forskellige fysiske og sociale øvelser.

- Det er bestemt ikke så lige til at skulle binde et råbåndsknob midt på et langt tov, hvorpå deltagerne er fastbundet med meters mellemrum. Det bliver ikke mindre sjovt af, at man også skal konkurrere med to andre hold.

Første modul sluttede lørdag eftermiddag kl. 16.00 Næste gang de 27 kursister igen ses bliver lørdag den 24. februar 2007.