Årets kortkonsulentræf på HINE havde god tilslutning

Fredag og lørdag samlede kortudvalget de frivillige kortkonsulenter og enkelt Wild Card indbudte korttegnere til det årlige kortkonsulentræf på Himmelbjergegnens Idræts- og Natur Efterskole.

Det blev til et spændende forløb over små 24 timer i kortkvalitetens tjeneste. Megen nattesøvn blev vi ikke plaget af. Sæt 15 korttegnere sammen og læg en stak orienteringskort på bordet, så går snakken.

Det startede med en orientering om arbejdet i kortudvalget, herunder en redegørelse for de tanker der er gjort omkring en mere fleksibel ordning omkring honorarbetalt arbejde på kortområdet.

Herefter fik Flemming Nørgaard ordet og fortalte om den kæmpe kortprojekt, som WOC 2006 havde været. Det er simpelthen imponerende, hvad der er produceret af kortmateriale i høj kvalitet på de 4 år kortprojektet har forløbet over. Ikke bare til selve stævnet og WOC Tour, men også til træning og modelevents.

Derefter var det Mogens Hansen, der gav en status på printkvaliteten. Faldgruberne er stadig mange og dybe. Det offsettrykte kort er stadig nr. 1 og slet ikke så dyrt som de fleste går og tror. Til kort i 1:15.000 er print totalt uegnet.

Aftenen sluttet med hyggeligt samvær og faglig O-snak med ost og væskekontroller for voksne.

Lørdag morgen så det gråt ud. Regnen silede ned. Men som et lille mirakel dukkede solen frem, lige da vi tog i skoven med madpakken. Først et smut i Silkeborg Sønderskov, hvor vi kikkede på et af WOC Tour kortene. Derefter gik turen til en af kronjuvelerne i selve WOC 2006 arrangementet. Trods jagt havde vi fået en begrænset adgang til at besøge Addit – Løndal skov.

Temaet var det gule på kortet. Lysåbent, lysninger og spredt bevokset blev diskuteret nøje. Men også gennemløbelighed og sti/hugning kom på menuen. Der er ingen tvivl om at det er et ualmindeligt stort arbejde, der er lagt i det kort, og at detaljeringsgraden overstiger langt det daglige arbejde. Men et imponerende terræn med et flot kort – som passer!

Hjemme på skolen efter en lang dag i skoven kunne John Holm gøre status. Der er kortkonsulenttræf igen næste år.

Datoen er fredag - lørdag 9.-10. november 2007 på Gjerlev Idrætshøjskole.

Læs mere om kortudvalgets arbejde via link ...

http://kort.do-f.dk/

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF