I World Cup finalerundens første konkurrence i Frankrig, kvalifikationsløbet til mellemdistancen, gik alle danskere videre til morgendagens A-finaler.

I et særdeles teknisk krævende terræn lykkedes det alle de danske løbere at kvalificere sig til finalerne på mellemdistance i morgen. Christian Nielsen blev bedst med en fornem fjerdeplads i heat to uden at have en fornemmelse af at have løbet stærkt.
- ”Vi er meget godt tilfredse med dagens resultat. Ud over Christians Nielsens fine resultat, glæder det mig specielt, at de to unge også lykkedes at kvalificere sig i et særdeles teknisk svært terræn. Christian Christensen, som fik sin internationale debut i foråret ved EM i Estland uden at lykkes at komme i en A-finale, fik i dag en flot niendeplads i sit heat og Tue Lassen opnåede en A-finaleplads i sin debut på A-landsholdet er også bemærkelsesværdigt” udtalte landstræner Jakob Ødum efter løbet og fortsatte, ”taktikken i dag var at løbe sikkert og selv om flere løbere gerne ville have givet den noget mere gas, har det givet bonus at løbe lidt defensivt - bliver man først væk i dette terræn, bliver man rigtig væk”.

Dagens svære terræn betød også at et par af de etablerede navne ikke kom videre. Det gjaldt således en af hjemmebanefavoritterne franske Damien Renard og stærke Mats Haldin, Finland.

Om morgendagens konkurrence siger landstræneren. –”Det var svært i dag, men i morgen bliver det sindsygt svært, derfor også dejligt at alle de danske løbere er kommet godt fra start”.

Dagens resultater:
HERRER:
Heat 1, (28 deltagere), 4.2 km, 19 poster
1 Jarkko HUOVILA, Finland 27:55
16 Tue LASSEN 34:21

Heat 2, (27 deltagere), 4.1 km, 19 poster
1. Thierry GUEORGIOU, Frankrig 27:04
4. Christian NIELSEN 30:49

Heat 3, (28 deltagere), 4.2 km, 20 poster
1. Daniel HUBMANN, Schweiz 30:25
9. Christian CHRISTENSEN 33:56
13. Mikkel LUND 34:58

DAMER:
Heat 1, (18 deltagere), 2.9 km, 14 poster
1. Jenny JOHANSSON, Sverige 24:05
6. Signe SØES 28:11

Heat 2, (19 deltagere), 2.9 km, 14 poster
1. Radka BROZKOVA, Tjekkiet 24:13
13. Anne KONRING OLESEN 29:39

Heat 3, (18 deltagere), 2.9 km, 13 poster
1. Helena JANSSON, Sverige 25:53

http://www.wcup2006.fr/index.php?url=resultats.php

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF