Fra juni er vi begyndt at lave månedlige målinger af medlemtallet for aktive i O-service...

Alle der sidder med ansvar for medlemslisten kender dilemmaet: Er XX stadig med eller …

Når vi nærmer os tiden for generalforsamlingerne i klubberne, bliver der ryddet op i medlemslisten. Det ser vi tydeligt i de årlige udsving i vores medlemstal. Når det gælder om at være mange, for at få tilskud fra kommunerne tager vi alle med, men når forbundet skal have medlemsafgift tynder det ud.

Det er rørende menneskeligt og forståeligt, men som et faktum en realitet. Vi har de senere år registeret udsving på over 1.000 medlemmer på landsplan indenfor få måneder. Men 1.000 er ikke mange set på klubplan. Det er bare +/- 10 x 90 klubber. Altså 10 flere eller mindre i den enkelte klub.

Fra 140 til 130 ? – det flytter ikke meget lokalt, men på landsplan er det mærkbart.

Fra 2007 kommer der nye regler. Ikke fra os i DOF, men fra DIF og Kommunernes Landsforening. De vil ikke længere finde sig i den store usikkerhed. De vil vide besked. Derfor bliver medlemstallet entydigt. Det bliver det samme medlemtal, som I får tilskud efter og som I skal betale efter. Altså kun en indberetning.

I kan som klub selv vælge, hvornår i vil tælle Jeres medlemmer. Men når I har truffet Jeres valg af skæringsdato binder den begge veje.

Vi håber bare at I vil vælge et medlemstal, der er højt og flot.

Vi vil gerne være mange og vi skal være stolt af at være mange. Det hjælper os alle. Til klubberne får vi et højere lokalt tilskud, og i forbundet får vi et højere tilskud fra DIF. Derfor må vores interne mellemregning på bare kr. 215 og 90 her træde i baggrunden.

Vi skal også huske, at vi som danskerne er blevet meget rigere. Told & Skat har netop opgjort at en gennemsnits LO-familie siden år 2000 har fået netto ca. 4.000 kr. mere til forbrug. Ikke bare årligt, men netto pr. måned!. Hvorfor skal orientering ikke have del i den realitetslønsfremgang ?

Ja, hvorfor skal vi overhoved fedte med medlemstallet ???

Fuld fart frem – Det har vi brug for alle sammen.


DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF