Skip to main content

Så er der VM igen

| Administrator | Nyheder 2006

Just er et VM overstået før et andet begynder. Fem danskere deltager i dette års WUOC – World University Orienteering Championship

Det 15. Studenter VM bliver i 2006 afholdt i Kosice i Slovakiet i perioden 14. til 20. august.
Mandag aften regner de fem deltagere med at være fremme. Når der kan spores en smule elastik i ankomsttidspunktet, skyldes det sikkert, som Rasmus Oscar, holdets leder, udtrykker det: - Vi kører til Slovakiet i Bjarkes mors gamle bil
-og ankommer forhåbentligt rettidigt til team-møde mandag aften.

Holdet består af:
Rasmus Oscar, Fåborg OK
Rasmus Søes, Farum OK
Jacob Grønnegaard, Farum OK
Christian Hansen, Farum OK
Bjarke Refslund, Herning OK

Program:
Mandag den 14. august, ankomst og akkreditering
Tirsdag den 15. august, prøveløb, åbningsceremoni
Onsdag den 16. august, Lang
Torsdag den 17. august, Mellem
Fredag den 18. august, Sprint
Lørdag den 19. august Stafet, Banket
Søndag hjemrejse

Regler for deltagelse:
Studenter VM er åben for registrerede studerende samt de som blev færdiguddannet i 2005 eller 2006 og som er født i perioden 1. januar 1978 til 31. december 1988.

I alt deltager 31 nationer med 138 herrer og 113 damer.

DOF støtter ikke de fems deltagelse økonomisk og stiller ikke ledermandskab til rådighed.
Forbundet stiller national o-løbsbeklædning til rådighed og sportschefen vil holde interesserede orienteret om holdets resultater her på hjemmesiden.

http://www.tuke.sk/obeh/wuoc2006/