Med det hold landstræner Jakob Ødum nu har valgt til at løbe lørdagens stafet, er der sket et generationsskifte på det danske herrestafethold

Efter dagens konkurrence skulle det danske stafethold sættes.
På forhånd var det meldt ud, at holdet bestod af en bruttotrup bestående af Rene Rokkjær, Carsten Jørgensen, Claus Bloch og Mikkel Lund med de to sandsynlige sikre Carsten Jørgensen og Renè Rokkjær, og så en tredjeplads, der enten skulle løbes af Mikkel Lund eller Claus Bloch.
Nu bliver det i stedet både Mikkel Lund og Claus Bloch, der skal løbe og Carsten Jørgensen, der må tage hepperollen sammen med de øvrige landsholdskammerater.
Landstræner Jakob Ødum giver følgende begrundelse for for sit valg: - Jeg vurderer, at René, Claus og Mikkel er de tre fysisk stærkeste løbere pt. og med den profil stafetbanen har, vurderer jeg, at det er de tre der bedst vil kunne klare den opgave.

Claus Bloch løber første tur, René Rokkjær andentur og Mikkel Lund sidstetur.

Claus har tidligere demonstreret, at han kan løbe første tur, bl.a ved World Cup i England i fjor, Rene Rokkjær har to gange været med til at tage EM medaljer (2002 og 2004)og Mikkel Lund har ligeledes en EM stafetmedalje i sin samling (2004).

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF