Skip to main content

Bronze, fest og kongeligt knus

| Administrator | Nyheder 2006

VM's første finaledag fik den bedst tænkelige start. Flot åbningsceremoni afsluttet med dansk bronzemedalje!

Dette er ikke en pressemeddelse, det er ikke engang en nyhed længere, men sportschefen har fået denne spalte til at fortælle om landsholdet her på forbundets hjemmeside.
I går var der simpelthen ikke tid til, for sportschefen at komme til tastaturet, så derfor bliver dette indlæg mere en afrunding på en strålende første finaledag ved dette VM.

Alle ved i dag, at vi i går fik en VM-medalje. Claus Bloch løb et fantastisk løb og lå i nogle sindsoprivende og medrivende minutter på guldmedaljepladsen. Da sidste mand, Emil Wingstedt, sprintkongen var i mål var Claus stadig medaljetager. Dermed havde Claus nået sit drømmemål.
Tillykke til Claus med bronzemedaljen.

Medaljen og de andre flotte danske resultater blev naturligvis fejret på hotellet efter hjemkomst. Hotel Radisson, sponserede tre falsker champagne og masser af snacks.
Efter lykønskning, skål og taler ved træner og sportschef var festen også slut, en ny konkurrencedag med en ny finale ventede jo i dag.

Claus fik fri og tog hjem til kærsten Marlene,
så de sammen kunne fejre den fælles festdag - Marlenes fødselsdag og Claus's bronzemedelje.
At Claus så kom lidt let til en af Marlenes fødselsdagsgaver var blot en ekstra appelsin i turbanen. Gaven fra Århus kommune var en Georg Jensen kagekniv, - Fedt, sådan en har Marlene altid ønsket sig, så nu får hun den i fødselsdagsgave, var Claus's kommentar.

Her til morgen mødte jeg Claus i vestibulen og spurgte, hvordan han havde det her dagen derpå. -Jeg har stadig tømmermænd, var Claus's kommentar, men tilføjde straks derefter - men det er kun mentale tømmermænd. Det har været så stor en oplevelse, at det lige tager lidt tid at fordøje.

Stort var det og en rigtig dejlig start at få på dette VM. Det er med til at løfte holdet og håber vi også med til at løfte hele VM'et.

Vi glæder os til en ny og spændende konkkurrence, når det i eftermiddag går løs i Addit-Løndal på den lange distance.

De danske starter er som følger:
Damer (første start kl. 14.00, sidste start kl. 15.28)
14.44 Signe Søes
14.58 Anne Konring Olesen

Herrer (første start kl. 14.45 - sidste start kl. 16.13)
15.21 Renè Rokkjær
15.53 Cartsten Jørgensen
16.07 Chris Terkelsen

http://www.woc2006.dk/results.html