Dagens indledende kvalifikation i Hjortballe Krat gav 5 af 6 mulige danske pladser i A-finalerne på mellemdistancen.

VM i orientering åbnes først officielt af HKH Kronpinsen på tirsdag den 1. august 2006, kl. 16.00. Men først skal deltagerne fra de 41 lande igennem en indledende runde med kvalifikation til A– og B-finalerne.

Hvert land kan stille med 3 deltagere af hvert køn. Den 15 bedste i hvert heat gør videre i A-finalen.

Mellemdistance først
Dages konkurrence gav det danske landshold en flot start. Der var sikre kvalifikationer til Anne Konring Olesen og Signe Søes, mens debutanten Ane Linde måtte se sig slået på en 16. plads i sit heat med bare 19 sekunder.

Mens Signe Søes løb et stabilt løb og sluttede på en sikker 7. plads, var det mere kritisk med Anne
Konring Olesen, der lagde svagt ud, med 17. plads på 1. radiokontrol. Anne fik dog styr på nerverne og sluttede med en sikker kvalifikation som nr. 10 i sit heat.

Flot debut
Hos herrerne er det værd at lægge mærke til at Signes tvillingebror Rasmus Søes, der også er debutant ved dette VM. Det lykkedes ham i sin første start at komme med i A-finalen. Det sket med en placering som nr. 14 i en udmærket tid.

Bedste danske herre var det danske medaljehåb, Chris Terkelsen. Han var ikke helt tilfreds med sin en placering som nr. 6 i sit heat, men en fornuftig tid bragte ham videre til A-finalen. Tiderne ligger utroligt tæt i toppen, og tingene skal gå op i en højere enhed, hvis det skal lykkes Chris at forsvare sin VM sølvmedaljen fra sidste år i Japan.

Sidste danske løber i finalen bliver Christian Nielsen, der som Signe Søes løb et stabilt løb og kvalificerede sig fra en 7. plads i sit indledende heat.

Kvalifikation i Lang
I morgen søndag fortsætter den indledende kvalifikations runde i Linå Vesterskov. Det gælder den længste distance med en forventet vindertid på 60 minutter for herrer og lidt korte for damer.

Danmark stiller med et fuldt hold på 6 løbere. En i hvert af de 6 indledende heat. Det forventes at det dansk hold på Lang bliver: Chris Terkelsen, Rene Rokkjær og enten Rasmus Søes eller Carsten Jørgensen. Det sidste afgøres tæt på dagen, idet Carsten Jørgensen ikke helt er sin skade kvit.

Hos Damerne består holdet af Anne Konring Olesen og Signe Søes, mens den 3. plads på holdet stadig er åben. Det skyldes den skade som Helene Hausner pådrog sig ved udtagelsesløbene, som har gjort at hun slet ikke er med landsholdet i Århus.

Første start går kl. 10.00

Læs resultaterne via link

http://live.woc2006.dk/results.php?comp=1

DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF