Skip to main content

MTB-O: Superdag ved stafetten

| Administrator | Nyheder 2006

De danske drenge kørte fantastisk ved dagens stafet ved VM i mtb-o

På forhånd var Finland og Rusland at betragte som favoritter, mens de øvrige placeringer 3 - 10 var et åbent spørgsmål.

Finland og Rusland levede til fulde op til favoritværdigheden, men også de danske knægte gjorde det fantastisk flot.

På første tur skiftede Lasse Pedersen og Rune Monrad fra hhv. 1. og 2. holdet som nr. 3 og 4.

Allan Jensen og Torbjørn Gasbjerg hang fint på og kom ind som hhv. 4 og 6 på 2. tur - stadig med kontakt til medaljerne.

På sidste tur gjorde Søren Strunge hvad han kunne og kørte holdet i mål som nr. 4 - 3½ min efter Schweizerne på bronce-pladsen.

2. holdets afslutter missede holdleder Jan Eg, desværre en post og 2. holdet bliver disket. Ellers var det blevet til en fornem pladsering som nr 7-8 stykker som næstbedste 2. hold.

Samlet set en superafslutning på et flot dansk mtb-o-vm, hvor drengene fik vist, at de kan være med den absolutte verdenselite.

Samtidig har præstationerne overbevist om, at bredden i den danske mtb-o-elite er på absolut højeste niveau.

Da det danske hold samtidig er relativt ungt i international sammenhæng (holdlederen undtaget) lover det godt for fremtiden.