Skip to main content

Flot dansk dag ved VM i mtb-o

| Administrator | Nyheder 2006

Lasse B. Pedersen kom på podiet og 3 mand i top 20 på den lange distance ved vm i mtb-o.

Lasse Brun Pedersen kørte både teknisk og fysisk tæt på det optimale, og det rakte til en meget imponerende og lidt overraskende 5. plads og dermed altså til en plads på podiet for første gang for en dansk mountainbikeorienterer.

Lasses 5. plads blev fulgt flot til dørs af Allan Jensen som nr. 12 og også Rune Monrad kom netop i top 20. Herudover lå Søren Strunge længe side om side med Lasse, men desværre punkterede han mod slutningen af konkurrencen. Både dæk og slange blev ødelagt, så det var umuligt at fortsætte.

Med sit flotte løb sørgede Lasse Brun Pedersen også for, at målet for danskerne blev nået: enten en podieplacering eller alle i top 30.

Disse meget flotte præstationer var en forløsning for hele det danske hold, som længe har følt, at de har haft potentialet til at komme til tops – ny lykkedes det endelig.

Terrænet var mindre detaljeret end på mellemdistance i mandags, og det passede danskerne fint, at cykelevnerne dermed fik større vægt. Men det betød ikke, at den dominerende nation på mellemdistancen, Finland, var mindre dominerende i dag. Herreklassen blev vundet af Mika Tervala, Finland, foran Ruslan Gritsan fra Rusland og Matti Keskinarkaus, Finland.

Dameklassen blev vundet med sølle 4 sekunder af Christine Schaffner, Schweiz. Her var der 3 finner i top 10. I dameklassen kørte Sidse Schjøtz sig ind på en pæn 34. plads.

Det blev en hård konkurrence.

Vejret var lidt mere venligt stemt med halvskyet og 25 grader, men til gengæld var banerne længere forventet.

Herrebanen blev vundet på 2.03.06 timer, mens damebanen blev kørt på 1.51.28 timer. Det er henholdsvis 18 og 26 minutter (17 og 30%) for langt, og altså ikke specielt imponerende af de finske arrangører, som i øvrigt generelt har været meget andet end overbevisende på arrangørfronten.

Idag gælder det så stafetten, hvor 1. holdet udgøres af Lasse, Allan og Søren, mens 2. holdet består af Rune, Torbjørn og holdlederen Jan Eg.

Billeder følger

http://www2.suunnistus.info/files/pirila/