Landsholdsløberne forbereder sig til VM i Danmark - i Italien!

VM i orientering afvikles i år for anden gang i Danmark. Sidst det blev afviklet i Danmark var i 1974, så muligheden for at deltage i et VM i sit hjemland, er en mulighed kun de færreste danske orienteringsløbere får i karrieren, så hvorfor nu tage til Italien og forberede sig, når VM afvikles omkring Silkeborg og Århus?

Generelt har den danske orienteringsløber et godt kendskab til den danske terræntype, og specielt er terrænerne i det midtjyske højland blevet besøgt flittigt af alle de bedste danske løbere gennem de seneste to-tre års tid, både ved individuelle træninger og ved utallige landsholdssamlinger.

Landstræner Jakob Ødum har derfor vurderet, at for at bevare motivationen op mod VM, og hindre at skarpheden i orienteringen slækkes ved at VM-relevante træninger i danske skove, ”simpelthen bliver for meget”, da skulle årets Team Danmark sommertræningslejr for landsholdsløberne lægges til nye, spændende og udfordrende terræner.
Området der er valgt, er Asiago ved foden af de norditalienske alper. Landstræneren har denne kommentar til valget: - I området har vi adgang til et herligt udvalg af fine orienteringsterræner, som terrænmæssigt spænder fra de ekstremt fine og letløbte terræner til de tættere og mere ujævne. Alle terræner er middel til hårdt kuperede, så på denne måde tjener området fint som fysisk forberedelse til VM i august - og Jakob Ødum fortsætter - I forhold til vores VM satsning vil træningen her i Italien være et inspirerende miljøskifte, hvor løberne kan få de mentale batterier ladet op og i øvrigt nyde de suveræne omgivelser og det indbydende klima før de krævende udtagelsesløb den 15. 16. og 17. juli og den sidste finpudsning finder sted i Danmark i slutningen af juli måned.

Ud over 11 til 13 orienteringstekniske træninger byder træningsopholdet også på to konkurrencer, der afvikles i denne weekend.
Lørdag den 24. juni gælder det de italienske mesterskaber i sprint og søndag deltager de danske landsholdsløbere i 4. afdeling af Coppa Italia, en langdistance konkurrence.

Følgende landsholdsløbere deltager i træningssamlingen:
Damer:
Anne Konring Olesen og Rikke Nygaard, FIF Hillerød, Helene Hausner, OK Øst, Birkerød, Signe Søes og Gry Johannsen, OK Pan, Karina B. Knudsen, Horsens OK og Maria Filtenborg, Skive AMOK.

Herrer:
Chris Terkelsen, Rasmus Søes og Jacob Grønnegaard, Farum OK, Carsten Jørgensen, Tisvilde Hegn OK, Christian Nielsen og Mikkel Lund, Fåborg OK, Troels Nielsen, Horsens OK, og Christian Christensen, OK Pan, Århus


DOF på Facebook

Sponsorer

Cowi
Trimtex
Sportident
Løberen
Silva
Klinik
Godik
Sportlyzer
Grafisktrykcenter

Organisationer og partnere

International Orienteering Federation
Team Danmark
Dansk Skole Idræt
Sport Event Denmark
DIF