Skip to main content

Reglement 2007 får hjælp

| Administrator | Nyheder 2006

Reglement 2007 skal ikke stå alene. En række vejledninger, hæfter og bøger samt kurser vil følge efter....

Reglement 2007 vil komme i to udgaver. En trykt i A5 format og en elektronisk til at printe i A4 format. Vi regner med at kunne gøre det nye reglement lidt lækkert ved brug af farver og god design.

Vigtig hjælp vil også komme fra...

Et godt stikordsregister
En udbygget Indholdsfortegnelse og
gode søgemuligheder i internetudgaven

Der vil også komme hjælpemidler, i form af nogle få blanketter og tilretning af løb IT og O-service, samt en værktøjskasse med logoer og andre fikse løsninger til hjælp for klubbernes hjemmeside ansvarlige.

Desuden vil der i regi af Planudvalget ske opdateringer af:

Arrangementsbogen
Banelæggerbogen

Samt hæfterne –

Værd at vide som deltager
Værd at vide som stævnekontrollant
Værd at vide som banekontrollant
Værd at vide som dommer eller jury
…..

Endelig skal Kortudvalget kikke lidt på Kortreglementet og på Kortbogen, mens Eliteudvalget skal have fat i reglerne for ranglister, seedning, udtagelse og stafetligaen. Men det stopper ikke her, idet Børne- og Ungdomsudvalget skal udvikle konceptet for KUM, og for børnekarrusellerne i lyset af de nye regler.

Endelig vil vedtagelsen af nyt reglement 2007 udløse en stribe af gode tilbud om aften- og endags kurser. Det vil ske på landsplan og i regionerne. Kurser vil få et stort fagligt indhold på et meget konkret plan, men også give plads til værdifuldt samvær på tværs af klubberne.

Det bliver da spændende...

http://www.do-f.dk/forbund/dok/forslag/