Skip to main content

Reglement 2007 - Udkast III

| Administrator | Nyheder 2006

Projektgruppen har afsluttet sit arbejde. Udkast III ligger nu i hænderne på Jer alle og HB

Det hedder i indledningen:

"Forord III

Vi har nu været igennem en lang og spændende proces. Først sad vi i enerum og arbejdede med vores ideer til forenkling og modernisering af vores fælles reglement.

Derefter lagde vi udkast I og II frem til skriftlig og mundtlig høring. Vi modtog mere end 40 skriftlige indlæg, der på meget forskellig vis gav input til det nye reglement. Vi har ikke kunnet efterkomme alle ideer og forslag. Det er de alt for forskellige til, men vi har lyttet i størst muligt omfang, men også fastholdt vores grundholdninger.

Især dialogmøderne var spændende og givende. Her fik vi muligheder for en hurtig og direkte dialog med en bred vifte af repræsentanter fra klubber og udvalg.

Vi har i vores tankegang valgt at være liberale. Det nye reglement skal kunne rumme alle de gode ting der findes og som skal have plads til at udvikle sig. På den anden side skal et reglement skabe faste og sikre rammer, så vi ikke får alt for meget slør og usikkerhed, og dermed nye gråzoner og konfliktmuligheder.

Heldigvis har høringen kun i meget lille udstrækning taget udgangspunkt i plejer og i det synspunkt at det ”gamle” er langt bedre. Der har været vilje til at se fremad og være medarbejdere på fælles løsninger, som vi alle kan tage udgangspunkt i.

Vi har valgt at samle hele vores arbejde i et forslag Udkast III uden at formulere alternativer. Vi har derimod valgt at formuleret i en række temaer, som vi lægger frem til behandling på klubledermøderne. Her kan der efter lovenes § 11.2 vedtages udtalelser og henstillinger. Den endelige behandling og vedtagelse finder sted i hovedbestyrelsen efter lovenes § 9.11. h).

Tag godt imod vores udkast III – Læs det med friske øjne og se godt efter om vi ikke allerede har løst lige netop dit problem på en fornuftig måde…..Se også i slutningen af dette Udkast III noget om de hjælpemidler vi fremover vil kunne støtte os til.

Roskilde den 1. juni 2006.

Gunnar Tamberg
Tom P. Neesgaard
Lars Olsen
Preben Schmidt

http://www.do-f.dk/forbund/dok/forslag/